Topvinen fra Luberri på 70 år gamle Tempranillo-stokke, som giver et uhørt lavt udbytte (kun ca. 1 ton per hektar), og dermed også en intens og storslået vinoplevelse langt over gennemsnittet. De 18 måneders lagring giver struktur og modenhed til vinen. En vinskat, der på bedste vis viser Luberri-tilgangen med en kombination af tradition og modernitet på flaske.
I glasset er den dyb kirsebærrød. I næsen finder du intense aromaer af frugt, fad og krydderier og balsamico. Storslået krop med en masse intensitet uden at gå på kompromis med præcisionen. Poleret og lang eftersmag. Et glas for den kræsne Rioja-nyder. Kan drikkes nu, men absolut også gemmes i kælderen.