Fri fragt v. køb for DKK 999 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Fri fragt v. køb for DKK 999 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Add description, images, menus and links to your mega menu
A column with no settings can be used as a spacer
Link to your collections, sales and even external links
Add up to five columns
Add description, images, menus and links to your mega menu
A column with no settings can be used as a spacer
Link to your collections, sales and even external links
Add up to five columns
Fra entry-level til top-level. Det er bevægelsen du vil opleve her i Gran Autocton Blanc, der foruden 50-90 år gamle Xarello-stokke består af 10 % Malvasia de Sitges. En vin i stor harmoni på tværs af Xarellos ranke struktur, limenoter og fersken, kombineret med florale noter og æble.
Et match made in heaven takket være Albert Janes tanker om en fyldig vin med en stærk ryggrad. Intet flommet her, men stor præcision og cremet fylde fra 10 måneder på store franske fade og lagring på leramphoraer med egne gærrester og ugentlig batonnage.
Det er en eminent madvin til fx risotto, paella og hvid fisk og skaldyr, men kan også bruges meditativt og som en opdagelsesvin (det testede jeg selv). Vinen har stort lagringspotentiale (yderligere 7-10 år), men drikker allerede fremragende nu her på sit tredje år.
Anmeldt med adskillige 93 Penin point, 91 Parker osv.
Stor aromatisk oplevelse fra det originale Catalonien.
Vi befinder os i det sydlige Catalonien, hvor jorden er utrolig næringsfattig og giver vinstokkene mulighed for virkelig at kæmpe sig til koncentreret frugt. Vinstokkene står både i ler- og kalkundergrund.
Området er på mange måder splittet. En stor del af området fokuserer benhårdt på Cava-produktion i stor skala, mens en masse unge projekter i høj grad primært kærer sig om at vende tilbage til rødderne - og til de stilarter, som området oprindeligt har været gode til. Og her kommer Sumoll bl.a. ind i billedet, som er en tørkeresistent drue, der på alle måder passer ind i det stadig mere regnfattige catalanske klima. Autocton projektet ligger ikke under noget DO-område. Det er selvvalgt, fordi familien gerne vil have frihed til selv at lave vinen, som de ønsker fra år til år, uden at skulle ligge under DO’et til tider rigide regelsæt.
Autocton Celler finder du tæt på Tarragona i den sydlige del af Catalonien (fantastisk alternativ til Barcelona i øvrigt, kort togtur fra lufthavnen). Her finder du et lille familieprojekt med vinmager Albert Jane i spidsen, der laver eminent vin på lokale druesorter som Sumoll, Malvasia de Sitges, Xarello og Xarello Vermell - altsammen fra stokke der er mellem 40 og 80 år gamle.
Der benyttes ingen sprøjtemidler, tilsætningsstoffer eller andet, naturligvis. Her er en naturlig tilgang, men ingen “naturvin” i ordets skæve forstand. Nej, blot fantastisk elegant vin med masser af karakter og personlighed, der afspejler den originale Catalonien inden den blev overplantet med Cava-stokke med høj ydeevne til de store fabrikker.
Hos Autocton bliver vinene fermenteret i både tanke, leramphoraer, og kæmpe store gamle egefade i den gamle familiekælder i deres “farm house”, Mas Vilella. De laver kun 4 forskellige vine, men gør det til gengæld helt forrygende.