41Norte - SELECTED VINTAGE RESERVA 2016

En masterclass i at frembringe forskellige nuancer af samme drue. 

Her har 41Norte ladet deres Selected Vintage ligge på fad i længere tid, hvilket skaber en fuldkommen anderledes vin. Langt fyldigere, mere moden og intens. Aromaen styres af modne røde bær, tørre krydderier, nødder og balsamico og harmonerer rent og komplekst. Noter af chokolade og lakrids giver en ekstra dybde.

En dejlig, fyldig smag med runde tanniner og en stadig frisk og frugtig eftersmag viser vinens ophav, samtidig med at understrege hvor meget den har til forskel fra Selected Vintage.

OBS: 16 % RABAT indtil jul på flaskevarianten. Tilføjes automatisk kurven ved køb for mere end 500 kr. Kan kombineres med alle julevine, du finder nedenfor. 

188 kr. v. 6 flasker
188 kr. v. 1 flaske

Læs mere om vinen

VIN MED KURS MOD STJERNERNE
I Ribera del Duero, hjemsted for nogle af Spaniens bedste vine, besluttede fem partnere i 2012 at starte en vingård ved at opkøbe gamle marker. Inden da havde de brugt 10 år på at studere og eksperimentere med vin. Efter et langt tilløb skabte de projektet 41Norte, der i dag, 10 år efter, er en fantastisk vingård, som stadig efterlever de principper, de fem partnere startede med tilbage i 2012.

41Norte insisterer nemlig på at lave exceptionel vin, til sådan en grad, at de begrænser deres drueproduktion til 60.000 kg om året, for at kunne sikre en perfekt proces og at hver flaske bliver et mesterværk. Druerne bliver behandlet separat efter terroir, og det er en sand, håndlavet proces.

41Norte insisterer ikke kun på at lave exceptionel vin, men også exceptionelle design og historier. Derfor producere de også specieludgaver, fx i samarbejde med ESA (European Space Agency), for at hylde milepæle i deres forskning. Dette kan måske synes som et spøjst samarbejde, men det er det overhovedet ikke. Ligesom ESA, som lander satellitter på kometer og udforsker rummet, er 41Norte opsat på at gøre utrolige bedrifter. Det tager tid og koncentreret arbejde, men resultat er vine som bryder med stratosfæren, og flyver ud til stjernerne.

Vi er meget stolte af at være den første danske forhandler af 41Norte, og vi glæder os til at vise jer deres vine.

RIBERA DEL DUERO - EN HØJDESPRINGER
På den spanske højslette ligger Ribera del Duero. Dette spektakulære distrikt, med vinmarker i 700-1.100 meters højde, er et af de højest beliggende vindistrikter på den nordlige halvkugle. Et vildt klima med store temperaturudsving og få måneder uden frost gør, at det er hårdt arbejde at dyrke vin her. Til gengæld, hvis man trodser klimaet, giver det med den rigtige vinmager til stede den helt perfekte, lille, tykskindet, intense drue med en lang modningstid. Jordbunden er typisk sandet eller leret med kalksten, og den dominerende drue er Tempranillo, som giver vinene deres karakteristiske elegance med sorte bær og mørk frugt.

Diamanter skabes under pres og det er også tilfældet her, hvor Ribera del Duero, trods de svære betingelser, er ophavssted til nogle af Spaniens bedste vine fx. Peter Sissecks Pingus, som med sine biodynamiske metoder skubber grænsen for hvad man kan trække ud af landet.

Ligesom Peter Sissecks Pingus er der med 41Norte helt klart tale om en diamant. Ulig Pingus har der skulle noget gravearbejde til for at finde dem. Det har vi hos JAMAS Wine taget os af, så I kan nyde diamanter til en brøkdel af hvad de burde koste.

VINGÅRD: 41Norte Boutique Winery & Vineyards
DRUER: 100% Tempranillo
OMRÅDE: DO Ribera del Duero
STIL: Rødvin
ALKOHOLPROCENT: 14,5%
ALLERGENER: Indeholder sulfitter
LUKNING: Korkprop