Fri fragt v. køb for DKK 999 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Fri fragt v. køb for DKK 999 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Add description, images, menus and links to your mega menu
A column with no settings can be used as a spacer
Link to your collections, sales and even external links
Add up to five columns
Add description, images, menus and links to your mega menu
A column with no settings can be used as a spacer
Link to your collections, sales and even external links
Add up to five columns
Brunos absolutte topvin. Lavet på 100 år gamle stokke fra et lille, sandet stykke jord mellem La Brunas to større terrasser. De lokale kalder jordstykket for egnens Grand Cru, og det er der ingen tvivl om, hvorfor de gør. Dette er en overvældende vin, som leverer en verdensklasse intens vinoplevelse. En kraftig aroma af lavendel og mørke kirsebær leder til en intens gane med lag på lag af kompleksitet. En rund, frisk, silkeblød palette perfekt balanceret af en frisk syreprofil giver vinen enorm personlighed.Et mesterværk på Bobal - intet mindre.Scores: Vivino 4,2, Guia Penin 91 pts
DER HVOR MAGIEN SKER
Bruno Murcianos vinmarker ligger spredt i DO’en Utiel-Requena i Valencia, med nogle marker liggende inde i naturreservatet Hoces del Cabriel. Bobal er den dominerende drue i Utiel-Requena, og den er sjældent brugt andre steder. Druen kendes på sin frugtbetoning og store syre, og disse kvaliteter kommer virkelig til sin ret i Bruno Murcianos erfarne hænder.Vinproduktionen er fokuseret omkring vinmarken Las Brunas, som med sin store biodiversitet frembringer Bobals forskellige nuancer. Hele 2 hektar er dedikeret til omkringliggende skov og aromatiske planter, og marken variere i højde og jordbund. Der er både leret, sandet og kalket jord. Derfor er der stor forskel på druen, afhængig af hvor på marken den gror. Fælles for jorden er, at den er næringsfattig, hvilket tvinger stokken til at kæmpe og derfor giver bedre druer. Alle stokke gror i den gamle ‘pokal-stil’, hvilket vil sige at de ikke er bundet op som på moderne marker, men i stedet gror i en pokallignende busk. Dette mindsker udbytte og gør maskinhøst umulig, men til gengæld er den enkelte drue af højere kvalitet.Den biodynamiske tilgang er bedst eksemplificeret med Las Brunas, men den går igen på alle de marker, som Bruno og hans bror dyrker vin på. Det enkelte mikroklima, og hvordan det påvirker vinen, er en vigtig del af Bruno Murcianos måde at dyrke vin på, og hvis det ikke lever op til hans standard, kommer det ikke på flaske.
EN VERDENSSTJERNE
Det er ikke de fleste som allerede er internationalt anerkendt i vinverden, før de begynder at dyrke vin, men det var tilfældet med Bruno Murciano. Før han i 2010 vendte hjem til sin hjemstavn, Caudete de las Fuentes, i Valencia, og købte land til dyrkning af vin, var han en international anerkendt sommelier.Nu skaber han utrolig lækre og sofistikerede vine. Lette, fantastisk syre og masser af karakter. Det skal smages!Han blev uddannet i Frankrig på Toulouse Akademiet og blev derefter chefsommelier på prestigefyldte restauranter i Frankrig og England bl.a. Ritz hotellet i London. Igennem sine 20 år som international sommelier har han vundet mange priser så som: Vice-Champion Jeune Sommelier de France, Golden Nose UK, Bedste Sommelier i Spanien 2008 og International Sølvmedalje i 2009.Da han endelig vendte hjem til Spanien, var det en livslang drøm der gik i opfyldelse og et eventyr, som hele hans liv synes at have forberedt ham på. Sammen med sin bror, José Luis, stræber Bruno efter drømmen om den perfekte vin. Det er en efterstræben som kræver, at de bruger de nyeste metoder inden for vinavl og produktion, hele tiden er opmærksomme på samspillet mellem land og vin, og aldrig opgiver at søge efter det der kunne være bedre.STARTEN PÅ EN REVOLUTIONI DO’en Utiel-Requena sker der lige nu en revolution! Vinbønder er begyndt at gøre op med omverdenens syn på deres Bobal-drue som en billig ‘opblandingsdrue’. Derfor er der både mulighed for at være med på den yderste front af vin-udviklingen i Spanien, samtidig med at man kan finde vin i uhørt høj kvalitet til uhørt lave priser.Bruno Murciano er et perfekt eksempel på dette. Intet andet sted vil en så erfaren og anerkendt mands vin være så tilgængeligt. Men det bliver den heller ikke ved med at være. Det er nu man skal slå til!På et plateau ca. 70 km fra middelhavskysten ligger DO’en Utiel-Requina. Regionen er præget af varme somre og meget lidt nedbør, kun ca. 400 mm årligt. Der når dog aldrig at blive så hedt som længere inde i landet, da Middelhavet påvirker klimaet, og sørger for kølige nætter - og dermed friskhed i vinene. Utiel-Requina er en meget spændende region, som man kun lige er begyndt at se potentialet af. Hold øje. Her sker der spændende ting!