Valtravieso - Nogara 2021

En Verdejo med en kringlet historie fra DO Rueda, som Valtravieso også står bag og tilbyder dig her på samkøbet.

En vin med druer fra både 100 år gamle stokke, og yngre stokke, fermenteret hver for sig på hhv. egefade og ståltanke, for derefter at blive blandet. Det giver en fremragende Verdejo med en stor aromatisk intensitet, god struktur i munden og stor længde. En vin der samtidig med sin høje kvalitet vil blive bedre med årene.

Er du til frugtig og frisk hvidvin, med lang eftersmag af æbler, pære, fennikel og fersken - så er Valtravieso Nogara Verdejo for dig. Meget ren og aromatisk næse. Elegant, kompleks og lang eftersmag.

125 kr. v. 1 flaske



Læs mere om vinen

Valtravieso er blandt de 30 bedste vingårde i hele Ribera del Duero ifølge Tim Atkin. De er placeret i “Second Growths” laget. Altså lige under Pingus, Vega Sicilia og Magna Vides, og i samme niveau som kendte huse som Aalto og Hacienda Monasterio. Kombineret med den unge upcoming vinmager, Ricarco Velasco, der er “Årets unge vinmager” i regionen. De laver klassiske Ribera del Duero-vine fra plots i stor højde, så de får den perfekte balance mellem Ribera’ens storhed og fylde, og den nødvendige syre og friskhed. Et hus, der absolut er værd at stifte bekendtskab med, og som prismæssigt (heldigvis) ikke følger de store, kendte og mere kommercielle gårde i området.

VALTRAVIESO - KLASSISK RIBERA DEL DUERO
Valtravieso-vingården er klassisk Ribera del Duero med et moderne twist. Op til 95 point af kritikerne og bare fantastisk imødekommende vin fra et hus i laget lige under Pingus, Magna Vides og Vega Sicilia. Enorm value for money med årets unge vinmager i spidsen.

VINGÅRD: Valtravieso
DRUER: Verdejo
OMRÅDE: DO Rueda
STIL: Spansk hvidvin
ALKOHOLPROCENT: 13,5 %
LUKNING: Kork