Beterna 2016 - JAMAS Wine

Beterna 2016

Normalpris 169,00 kr
Stykpris  pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

VINEN: Her har vi at gøre med en mencia-vin, der minder om den kære Pinot Noir. Troede du den slags var muligt i Spanien? Nej vel? Prøv den. Det er ikke uden grund, at Mencia-druen kaldes Spaniens pinot noir - og vi forstår det godt, særligt når den gror i de noget køligere vestlige egne af landet. Beterna er blandt de klassiske og mere traditionelle mencia’er fra Ribeira Sacra, og altså ikke en del af Raul Perezs mere legesyge stil. Det er dog på ingen måde negativt - vi er vilde med Beterna, og vi håber du bliver det samme.

FARVE: Rubinrød, klar og smuk i glasset.

DUFT: Noter af modne røde frugter, krydrede blomster og læder.

SMAG: I smagen er den rund og blød med en fremragende integreret tannin!

MAD: Kalvekød, svinekød, oksetatar. Og et rigtig godt glas til at nyde uden mad.

VINGÅRDEN: Finca Míllara er en af verdens mest ambitiøse og samtidig mest intime vingårde. Og helt særlig. Man ankommer nemlig som oftest med båd fra floden Miño, fordi vingården og markerne ligger i ufremkommeligt terræn. Vingården er selve materialiseringen af Fernando de Santiagos drøm om at lave fantastisk vin i det dramatiske og utilgængelig Ribeira Sacra-område, der næsten var forladt. I år 2000 begyndte han at købe mindre huse op i den ubeboede landsby A Míllara med udsigt over Miño og til sidst erhvervede han sig hele byen og dens omkringliggende skråninger. Baggrundsbilledet her er i øvrigt fra Finca Millara.

OMRÅDET: Finca Millara er et gammelt vinområde, så det første arbejde på grunden var at rekonstruere vinmarkens terrasser i A Míllara-området - naturligvis efter de strenge retningslinjer for at opretholde den originale arkitektur.