Fri fragt v. køb for DKK 999 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Fri fragt v. køb for DKK 999 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Add description, images, menus and links to your mega menu
A column with no settings can be used as a spacer
Link to your collections, sales and even external links
Add up to five columns
Add description, images, menus and links to your mega menu
A column with no settings can be used as a spacer
Link to your collections, sales and even external links
Add up to five columns
Pequenos Rebentos O Príncipe o Bandido er en mousserende rosévin skabt af Márcio Lopes i samarbejde med Décio Salgado.
Vinen kombinerer Alvarinho, "prinsen", der bidrager med finesse og struktur, og Vinhão, "banditten", der tilfører livlighed og intensitet.
Druerne kommer fra granitholdige jorde i Melgaço, hjertet af Vinho Verde-regionen. Vinen har en lys farve og byder på delikate aromaer af røde bær, friske myntenoter og strejf af citrus. Den er frisk og livlig i munden med en subtil cremethed, der balancerer dens karakter.
Med blot 4.000 flasker produceret årligt finder du ikke mange af dem på markedet, vinen her egner sig perfekt som aperitif eller til lette retter.
Vinho Verdo området
Vinho Verde er i øjeblikket ved at cementere sin plads som en af verdens mest spændende vinregioner, og det er der flere gode grunde til.
Først og fremmest skyldes det regionens unikke mikroklima og geografi. Beliggende i det nordvestlige Portugal, tæt på Atlanterhavet, nyder Vinho Verde godt af kølige vinde og rigelig nedbør, hvilket skaber ideelle betingelser for at producere friske og aromatiske vine. De køligere temperaturer gør det muligt at bevare syren i druerne, hvilket giver vinene en sprødhed og livlighed, som er eftertragtet på verdensmarkedet.
En anden årsag til regionens fremgang er det stigende fokus på lokale druesorter som Alvarinho og Loureiro, der giver karakterfulde vine med en tydelig terroir-profil. Alvarinho, der ofte sammenlignes med Riesling, har især gjort regionen kendt for sine elegante og komplekse hvidvine. Producenter som Márcio Lopes og Anselmo Mendes har været med til at løfte kvalitetsniveauet, ved at anvende moderne vinifikationsteknikker, samtidig med at de bevarer en dyb respekt for traditionen.
Vinho Verde's vine er desuden alsidige og passer perfekt til nutidens trends med lettere, friskere og mere aromatiske vine, der kan nydes til alt fra fisk og skaldyr til lette retter. At priserne i Portugal fortsat er langt lavere andre lande for sammenlignelig kvalitet, gør kun tingene sjovere.
Duoro-området
Douro-regionen, især Douro Superior, er et af Portugals mest barske, men samtidig mest lovende vinområder. Som Márcio Lopes forklarer: "I Douro arbejder vi hårdt, især i Douro Superior, hvor klimaet er meget tørt og nedbøren lav." De stejle skråninger gør det umuligt at bruge traktorer, så alt arbejde foregår med heste og håndkraft.
Márcio fokuserer på at genoplive gamle vinstokke uden brug af herbicider eller pesticider. "Vores arbejde handler om at passe på gamle vinstokke og give dem nyt liv," siger han. I kælderen bruges naturlige gærtyper og minimale tilsætningsstoffer, hvilket resulterer i vine, der trofast afspejler Douro-terroiret.
Målet? "Vi vil lave nogle af de bedste vine i regionen," siger Márcio. Og med fokus på bæredygtighed og kvalitet er Douro vine på vej frem på verdensscenen.
Márcio Lopes er et navn, der efterhånden er umuligt at komme udenom i portugisisk vinverden. En kæmpe upcoming stjerne i stil med spanske Sandra Bravo.
Efter at have arbejdet under Vinho Verde-mesteren Anselmo Mendes og lavet vin i Australien, vendte Márcio tilbage til Portugal for at starte sine egne projekter, Pequenos Rebentos i Vinho Verde og Proibido i Douro.
Med en dybt forankret respekt for terroir og tradition, arbejder Márcio med lokale druer som Alvarinho (Albarino på spansk), Loureiro og Avesso i Vinho Verde samt ældgamle vinstokke i Douro. Hans vine afspejler områdets unikke karakter og dyrkes uden brug af herbicider. Med minimal intervention i kælderen formår han at skabe vine, der virkelig stråler af friskhed og balance.
Hans dedikation til bæredygtighed, genplantning af gamle vinstokke og brug af naturlig gæring har høstet stor anerkendelse - og flere af hans vine optræder på internationale top-lister. Op til 96 Parker point.