La Abejera er en udsøgt enkeltmarksvin fra en gammel genvundet Garnacha mark på kun 0,35 ha (!) i bjergene omkring San Martin de Unx, der kun producerer 636 flasker.
Marken ligger isoleret i en dal omringet af vild bjergnatur og aromatiske planter. Abete skaber her en økologisk og traditionel bjergvin med en aroma styret af røde frugter og vilde urter kombineret i en koncentreret næse. I munden åbner den sig virkelig op med elegance og intense og bølgende fornemmelser af hindbær, jordbær, solbær og vilde krydderurter. 9 måneder i brugte franske egefade runder den af meget subtilt.
En stor enkeltmarks-garnacha til prisen produceret af de isolerede stokke midt i bjergnaturen.