Holderhurst er én af de sydligste og mest solrige parceller i Boehlers portefølje – og samtidig blandt de mest voluminøse og umiddelbare. Jordbunden består af dyb, leret kalkstensjord med rig næring og stor vandholdighed, hvilket giver vinen både bredde og struktur, uden at det går ud over renheden i Riesling-druens udtryk.
2022-årgangen blev høstet i perfekt modenhed efter en sæson med høj varme, men afbrudt af kølige nætter, hvilket har bidraget til en vin med både moden frugt og balancerende syre. Efter naturlig gæring har vinen lagret længe på bærmen, hvilket har givet en fyldig, næsten olieret mundfølelse.
I glasset er Holderhurst 2022 gylden med grønligt skær, og næsen byder på saftige citrusfrugter, grøn te, gule æbler og våde sten. I munden mærker man straks den dybere tekstur og varme karakter, med noter af citrusolie og moden fersken. Afslutningen er lang og præget af terroirets kalkede signatur.
92 point i Guide Vert i denne årgang – og vi forstår hvorfor. For mens Bruderthal og Hahnenberg stråler med lodret spændstighed, så er Holderhurst mere horisontal og aromatisk ekspressiv. En tør Riesling med rundhed og karakter – og et uhyre alsidigt madmatch til alt fra røget fisk og fjerkræ til cremede oste.
MitID Alderskontrol
Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.
Noget gik galt
Vilkår og betingelser
Accepter vores handelsbetingelser.