Malvar er Madrids glemte hvide drue – en sjældenhed, der næsten udelukkende dyrkes i Vinos de Madrid-området. Malvar har en unik evne til at kombinere friskhed med tekstur og kompleksitet, med en naturlig aromatik, med noter af citrus, blomster og urter. Den adskiller sig efter vores mening fra mere traditionelle spanske hvidvine ved sin evne til at udvikle dybde og lagringspotentiale.
I hænderne på Marc Isart bliver Malvar til en vin med både struktur, finesse og en levende mineralitet. De over 80 år gamle stokke vokser i kalkholdig jord, hvilket bidrager til en præcis og vibrerende syreprofil. Vinen er gæret med skindkontakt i 50 dage og lagret i 300-liters fade, hvilket tilfører en let tannisk tekstur og en dybde, der kan minde om en orangevin, men med en friskhed, der gør den enormt drikkevenlig.
Tim Atkin tildeler hele 93 point, og beskriver vinen som "en ærlig og dyb fortolkning af Malvar, der viser druens fulde potentiale" Noter af appelsinskal, hvide blomster, fennikel og tørrede urter smelter sammen i en harmonisk og vedholdende smagsoplevelse.
En vin for eventyrlystne vinelskere, der vil udforske Spaniens ukendte terroir og opdage en druesort, der nu for alvor er på vej til at få sin velfortjente anerkendelse.
93 pts. Tim Atkin & "Value white of the year"
MitID Alderskontrol
Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.
Noget gik galt
Vilkår og betingelser
Accepter vores handelsbetingelser.
Husk at du skal være min. 18 år for at handle på www.jamaswine.com