Gamay forbindes ofte med Beaujolais, men Reflet viser, at druen trives fremragende også i Loire – især når den håndteres med så let og nænsom hånd som her.
Druerne kommer fra kølige parceller i Ancenis og vinificeres med fokus på friskhed og drikbarhed: 15 dages maceration, hvoraf 10% hele klaser for at give let struktur og lidt ekstra grønlig kant. Gæring sker med vildgær i ståltank, og vinen lagrer 7 måneder på bærmen – alt sammen uden klaring, med kun minimal filtrering og lav svovl.
Reflet er levende, saftig og uimodståeligt letbenet. I næsen finder du vilde hindbær, kirsebær, fennikel, sort peber og granitagtig støv. I munden er den saftig, spændstig og "crunchy", med fin syre og nærmest ingen tannin – men masser af nerve.
Server gerne let afkølet ved 10–14 °C. Perfekt til grillet fjerkræ, røget svinekød, svamperetter eller endda spicy asiatisk mad. En super alsidig rødvin, der også kan nydes uden mad.
En Loire-Gamay i ultraren, glou-glou stil. Reflet er en vin, der smager af nuet – uden tyngde, men med masser af ægthed.
MitID Alderskontrol
Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.
Noget gik galt
Vilkår og betingelser
Accepter vores handelsbetingelser.