• Add description, images, menus and links to your mega menu

  • A column with no settings can be used as a spacer

  • Link to your collections, sales and even external links

  • Add up to five columns

  • BODEGA HERMANOS PECIÑA - TINTO VENDIMIA SELECCIONADA 2001 MAGNUM

    2.000,00 kr
    v. 1. flaske

    Så er toppen af den klassiske serie nået. Punktum. Magnum flaske fra topårgangen 2001 finder du sjældent. Her opbevaret perfekt i kælderen under Peciña i nu over 20 år.

    Vinen fra den næsten perfekte 2001 årgang har ligget 3 år på amerikanske fade, og har siden brugt tid på flaske hos Peciña. Nu har vi fået lov til at tilbyde en af disse helt særlige kældervine på JAMAS SAMKØB.

    Aromaen er intens og fin med den klassiske Rioja-profil af læder, tobak og hints af svesker, marmelade og karamel. Paletten er dyb, rund og med lange tanniner. Den gode balance og fuldkommen silkebløde struktur er perfektioneret her.

    OBS: Magnum 1,5 liter flaske

    Kun 1 flaske tilbage


    Læs mere om vinen

    Tempranillo 95% og Garnacha 5%

    PECIÑA STÅR FAST
    Bodegas Hermanos Peciña er ikke som de fleste. I det moderne Spanien, hvor unge vinbønder har travlt med at genfinde de små terroir-betonede vine, er de traditionelle vinhuse en uddøende race. Dette er ekstra tydeligt i et område som Rioja alta. Spaniens måske mest traditionelle område. Selv her er de fleste vinhuse en blanding af nyt og gammelt.

    Midt i denne forandring står Bodegas Hermanos Peciña fast. De holder fast i den traditionelle stil, ekspertisen og kærligheden for håndværket, så man mindes, hvorfor Rioja var, og er, en af Spaniens bedste vindistrikter.

    Pedro Peciña tror på den traditionelle Rioja-vin. Han holder fast i det traditionelle ikke bare fordi, men fordi han ved at det skaber fuldkommen silkeblød og sjæl-omfavnende vin som ikke kan skabes på andre måder. Og der er ikke noget at sige; det smager bare hamrende godt!

    Pedro tror på den traditionelle lagring, og har derfor hele tre kældre med 4.500 amerikanske egefade. Fadene har alle indeholdt vin før, og afgiver derfor ikke nær så meget fad, men mere tekstur og fylde. Hele processen er ekstremt håndværksmæssig og autentisk.

    Hans vinkælder er fuldkommen fantastisk og usammenlignelig. JAMAS har fået adgang, og vi sælger derfor også nogle ekstremt lækre flasker helt tilbage fra 1997! Også flasker fra referenceåret 2001 er tilgængelige!

    AUTENTISK RIOJA
    Pakket ind mellem den ikoniske by, San Vincente de La Sonsierra, og Riojas bjerge ligger Bodegas Hermanos Peciña. Det er et sted som emmer af historie og tradition, og det lever Bodegas Hermanos Peciña, med Pedro Peciña i spidsen, bestemt op til. Langs Ebro-flodens nordøtlige bred har Pedro Peciña, gennem et langt liv i branchen, erhvervet sig 50 ha top-vinmarker, som han bruger til at kreere vin på højde med fortidens kæmper.

    De 50 ha er hovedsageligt beplantet med Tempranillo, men der dyrkes også lidt rød Garnacha, Graciano og hvid Viura imellem. Der er den perfekte kombination af leret og kalket jord samt tilpas nedbør (500 mm pr. år) til, at druerne får den rette størrelse og koncentration. Masser af soltimer, og en nordlig vind, som forhindrer råd og skadedyr, skaber de perfekte betingelser. Alle markerne er mindre end 15 km væk fra vingården.

    50 ha kræver en del arbejde og udstyr, hvis man skal kunne sikre kvalitet for alle druerne, men det har Pedro Peciña fuldkommen styr på. Alt fra hjemmedesignet og tyngdekraftsdrevet sorteringssytem til utrolige mængder af højkvalitets, amerikanske egefade, Pedro Peciña har i sandhed skabt et vidunder. Her er en mellemstor produktion ikke en hæmsko, eller et monster som fjerner karakter og stil fra vinen, men en betingelse for, at han kan skabe det fantastiske blend af vin med den dybe og kompleksitet der kendetegner Rioja.

    VINGÅRD: BODEGA HERMANOS PECIÑA
    DRUER: Tempranillo, Garnacha
    OMRÅDE: DOCa Rioja
    STIL: Rødvin
    ALKOHOLPROCENT: 14,5%
    ALLERGENER: Indeholder sulfitter
    LUKNING: Korkprop