Pasanaus mest eksklusive vin fra omkring 100 år gamle og meget lavtydende Carinena-stokke. Det giver en meget aromatisk vin med struktur og kompleksitet, der virkelig ved, hvad den vil. Exceptionel lang eftersmag og enormt balanceret. Et glas du kan blive ved med at gå på opdagelse i.
Kirsebærrød farve med lilla nuancer. Smag af saftige sorte frugter (kirsebær, brombær), og valnøddeskal. Mundfølelsen er frisk, afbalanceret og læskende med en blød glat tannin, modne kirsebær, chokolade, cedertræ og balsamico, og et strej mineralitet. Fremragende og vedvarende finish.
Her er tale om "den originale" Priorat på carinena fra 100 år gamle stokke med 30 måneder på fransk eg. Llicorella i undergrunden fra en økologisk mark. Så bliver det ikke meget bedre - og mere Priorat'sk.