• Add description, images, menus and links to your mega menu

  • A column with no settings can be used as a spacer

  • Link to your collections, sales and even external links

  • Add up to five columns

  • Chai Berteaud Manceau - Courant - Chenin 2023

    Region: Loire
    Vingård: Chai Berteaud Manceau
    Årgang: 2023
    Druer: Chenin Blanc
    Alkohol: 11,5 %
    Indeholder sulfitter
    Courant er Chai Berteaud Manceaus fortolkning af Loire-druen over dem alle: Chenin Blanc. Hentet fra skiferholdige marker nær Angers, hvor Chenin trives på sin naturlige hjemmebane, viser denne vin det kølige, stringente og nærmest elektriske udtryk, som Loire-Chenin er verdenskendt for.

    Druerne håndhøstes og presses blidt, hvorefter mosten spontangæres i temperaturkontrollerede ståltanke. Vinen lagrer i 7 måneder "sur lie", altså på de fine gærrester, hvilket giver en smule tekstur og dybde uden at tage fokus fra druens præcise, salte og citrusdrevne profil.

    I næsen finder man grønne æbler, citronzest og et kalket mineralsk præg. Munden er præcis og stram med markant syre og lang, slank eftersmag – som skabt til gastronomi. Der er ingen malolaktisk gæring og ingen fad, hvilket lader druens naturlige friskhed og terroirets saltede kant stå knivskarpt.

    Fremragende til østers, ceviche, hvid fisk eller salte snacks. Men også en oplagt vin til at nyde solo for den syreglade vinelsker.

    Chenin i sit reneste og mest stringente udtryk. En vin for fans af stringent Chablis eller Jura – men til en pris og med et udtryk, der er helt sit eget.



    Flere flasker på vinterudsalg herunder...


     

    MitID Alderskontrol

    Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.

    Noget gik galt

    Vilkår og betingelser

    Accepter vores handelsbetingelser.