Jamen altså. Pet Nat. Mere og mere i fokus som et reelt kvalitetsalternativ til de dyrere mousserende. Her i en elegant og forfriskende udgave fra Vinho Verde-regionen, lavet på den lokale Loureiro-drue fra Ponte de Lima. Få har prøvet det, men jeg kan virkelig anbefale det.
Druerne dyrkes tæt på havets overflade på granitholdig undergrund, hvilket tilfører vinen en unik mineralitet og friskhed. Fremstillet efter den traditionelle "ancestral"-metode, hvor vinen får lov at færdiggære på flaske uden filtrering eller tilsætning af svovl, hvilket giver en naturlig og livlig mousse.
Næsen byder på delikate blomsteraromaer, melon og subtile citrusnoter, mens smagen er sprød og mineralsk med en tør citrusagtig afslutning.
Perfekt som en frisk aperitif eller til lette retter med fisk og skaldyr. Virkelig smuk i glasset, skulle jeg hilse at sige.
MitID Alderskontrol
Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.
Noget gik galt
Vilkår og betingelser
Accepter vores handelsbetingelser.