Hvis Paul Zimmermanns almindelige Weinviertel DAC viser druens charme, og Reserve viser dens bredde, så er Ried Lehlen Ausobsky 2023 dér, hvor ambitionen for alvor bliver tydelig. Det her er ikke bare endnu en Grüner Veltliner i rækken, men en vin fra Zimmermanns særlige Ausobsky-linje - den serie, hvor fokus ligger på oprindelse, enkeltmark og terroir, og hvor kun de bedste og mest fuldmodne druer bruges, før vinene får tid i store træfade. Serien afspejler gårdens historie og højeste ambitioner.
Det mærkes også i glasset. Ried Lehlen Ausobsky 2023 er mere nuanceret og mere seriøs end den klassiske Grüner. Her får du modne frugter, pære og et strejf af kvæde, mens den fine træstruktur giver ekstra dybde, cremethed og elegance. Det er altså en Grüner Veltliner, der ikke bare handler om friskhed, men om lag, tekstur og ro i udtrykket.
At den har fået 93 point i Falstaff, føles derfor helt logisk. For det her er en vin, der løfter sig over “vellykket Grüner” og bevæger sig ind i noget langt mere overbevisende: en enkeltmarksvin med karakter, præcision og reel gastronomisk klasse. Den slags vin, der både kan imponere Grüner-nørden og samtidig være så harmonisk, at den bare smager fantastisk. En fantastisk madvin, som også er at finde på diverse Michelin-restauranter.
Ausobsky viser hvor langt Paul Zimmermann kan drive Grüner Veltliner, når mark, materiale og ambition får lov at stå helt forrest. Hvis du vil smage den mest seriøse og terroirdrevne side af hans Grüner-univers, er det her flasken, du skal gå efter.
MitID Alderskontrol
Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.
Noget gik galt
Vilkår og betingelser
Accepter vores handelsbetingelser.