Velsmagende og interessant biodynamisk topvin fra fremragende Sandra Bravo. 95 Tim Aktin pts. og 96 Parker i senest anmeldte årgang. Tidligere kåret til "Red Wine of the Year" i Rioja.
Sandra Bravo har gjort det igen. Nået toppen af Rioja. Denne gang med det nyeste moderne Rioja skud på stammen - Tereseño. Med denne vin formår hun på fineste vis at få smagen af den traditionelle og lokale Garnacha-drue frem fra 79 år gamle vinstokke.
Elegant og kompleks næse med sarte røde bærnoter af hindbær, tranebær, granatæble bakket op af krydderurter med rosmarin i spidsen. Ren Pinot Noir'sk fra kalkstensundergrunden med stor elegance og friskhed.
En overordentlig saftig og spændstig vin, der kommer fra stokke i hele 700 meters højde. Vinen er lagret i 300 liters leramforaer.
Produceret i under 1000 eksemplarer. Vinen har lagringspotentiale til 2032
Nu med ny og endnu skarpere "topvin-pris"