Hvis du aldrig har smagt seriøs tyrkisk vin før, er 6N et virkelig godt sted at begynde.

Vinen er lavet på 100 % Karasakız - en gammel, lokal tyrkisk druesort fra området tæt på Troja. Druerne kommer fra en gammel enkeltmark i 500 meters højde på nedbrudt granit. Der håndhøstes, gæres spontant med markens egne gærceller, og vinen lagres i ståltank.

Resultatet er en rødvin med masser af saftig rød frugt, kirsebær, granatæble og blomme, krydderi og en levende, frisk syre. Farven er lys, kroppen er elegant og tanninerne fine - tænk et sted mellem saftig gammelstok-Grenache og en mere eksotisk, krydret middelhavsrød. 

6N er blevet belønnet med 17/20 hos Julia Harding MW på JancisRobinson.com og guld ved San Francisco International Wine Competition.

Men måske endnu mere sigende: På den tostjernede TURK Fatih Tutak i Istanbul har 6N fundet vej til vinkortet - og Michelin-guiden fremhævede ligefrem vinen ved navn i sin anmeldelse af restauranten og skrev, at de var “bowled over by the Paşaeli 6N Karasakiz.”

En lokal drue, gamle stokke, spontangæring og et niveau, der har fanget både Jancis Robinson og Michelin-guiden.

80+ år gamle vinstokke. En næsten ukendt tyrkisk drue. Og en vin, der har fundet vej helt ind på Michelin-scenen.

Sıdalan er en af de druer, der gør Paşaeli så fascinerende. En gammel, lokal sort fra området omkring Kaz Dağları - det historiske Mount Ida - som næsten ingen uden for Tyrkiet har smagt. Paşaeli var blandt pionererne, der igen satte druen på landkortet, og her kommer den fra en ganske særlig mark ved Gedik nær Bayramiç i Çanakkale.

Vinstokkene blev plantet omkring 1945 og er i dag mere end 80 år gamle. De står som gamle buskvine i 320–350 meters højde i sandet jord med nedbrudt granit, tæt på både Mount Ida og den antikke by Troja. Det lave udbytte fra de gamle stokke giver en vin med langt mere intensitet og karakter, end de beskedne 12,5 % alkohol antyder.

I glasset er det en frisk, mineralsk og nærmest salt hvidvin med citrus og især grapefrugt, grønne urter, lidt pære og en tydelig flintet mineralitet. Der er fin tekstur og koncentration, men ingen tung fadsmag eller overmoden frugt - det her handler om friskhed, mineralitet og længde.

Det er med andre ord hvidvin til dig, der hellere vil have salt, sten, citrus og energi end tropisk frugt og sødme.

Og kvaliteten er blevet bemærket. Både 2024- og 2025-årgangen fik 17/20 hos Julia Harding MW på JancisRobinson.com - hvilket betegnes som 'superior'.

Sıdalan fra Paşaeli står desuden på vinkortet hos Michelin-restauranten Mikla i Istanbul.

En 80 år gammel mark, en drue de færreste nogensinde har hørt om og et niveau, der gør den relevant på Michelin-restauranter.

Det er præcis sådan en vin, man køber for at smage noget nyt - og ender med at købe igen, fordi den ganske enkelt er virkelig god.

55+ år gamle stokke og havvind fra Marmarahavet

Yapıncak hører hjemme i Thrakien - den europæiske del af Tyrkiet - og Paşaelis gamle mark ved Şarköy er plantet helt tilbage i midten af 1960'erne. Vinstokkene står blot omkring tre kilometer fra Marmarahavet, hvor konstante kølige havvinde modererer varmen og giver vinene deres karakteristiske friskhed.

Det er 100 % Yapıncak fra gamle, fritstående buskvine. Marken ligger omkring 200 meter over havet på veldrænet jord, og efter høsten får vinen tid på de fine gærrester, som tilfører tekstur uden at tage fokus fra druens friskhed.

I glasset er den lys, præcis og samtidig overraskende fyldig. Masser af citron og lime, lidt clementin og kvæde, moden stenfrugt og blomster - med en kølig, mineralsk nerve nedenunder. Munden er frisk og sprød, men ikke tynd: de gamle stokke og arbejdet med gærresterne giver en flot cremet tekstur og en lang, mineralsk afslutning.

Det er den slags hvidvin, der både fungerer alene og virkelig vågner sammen med mad - fisk, skaldyr, grøntsager og retter med friske urter er oplagte.

Og niveauet er veldokumenteret. Også denne har fået 17/20 hos Julia Harding MW på JancisRobinson.com. Paşaelis arbejde med Yapıncak har desuden historisk været med til at sætte tyrkisk vin på det internationale landkort: huset blev den første tyrkiske producent til at vinde guld ved San Francisco International Wine Competition med en Yapıncak.

En 60 år gammel mark ved Marmarahavet, en næsten ukendt lokal drue og seriøst internationalt niveau.

Det her er Paşaeli i en nøddeskal.

En af Tyrkiets sjældneste røde druer - og en vin, der har fundet vej til vinkortet på Michelin-stjernede Mikla i Istanbul.

Papaskarası er en gammel, lokal druesort fra Thrakien i den europæiske del af Tyrkiet, tæt på grænserne mod Bulgarien og Grækenland. Navnet kan omtrent oversættes til “præstens sorte”, og i dag dyrkes druen kun i ganske små mængder.

Paşaeli laver den fra gamle stokke og lader druens naturlige elegance være hovedpersonen. Det er derfor ikke en tung, mørk middelhavsrød, men en langt mere levende og transparent stil.

I glasset får du røde kirsebær, vilde jordbær, hindbær og røde ribs, florale strejf og en fin krydret, let urteagtig tone. Kroppen er elegant, tanninerne bløde og syren frisk, så vinen har masser af energi og saftighed.

Den rammer et virkelig lækkert sted mellem Pinot Noir-lignende lethed og den krydrede, solmodne karakter, man finder omkring det østlige Middelhav.

En sjælden lokal drue, gamle stokke, kun 13 % alkohol og en elegant stil, der er god nok til et af Tyrkiets mest ambitiøse vinkort.

Hvis du elsker Pinot Noir, kølig Grenache eller andre lyse, saftige rødvine, er Papaskarası en virkelig spændende opdagelse.