Fri fragt v. køb for DKK 999 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Fri fragt v. køb for DKK 999 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Add description, images, menus and links to your mega menu
A column with no settings can be used as a spacer
Link to your collections, sales and even external links
Add up to five columns
Add description, images, menus and links to your mega menu
A column with no settings can be used as a spacer
Link to your collections, sales and even external links
Add up to five columns
2 minutters læsetid
Vi befinder os i Rioja - sommeren 2019. JAMAS Wine er på sit allerførste vingårdsbesøg hos en lille spansk familieejetvingård i landsbyen Briones. En idyllisk og charmerende gammel by, der hviler på en bakketop og skuer ud over Rioja Alta. Her skulle det senere vise sig, at vi fandt vores "første spiller på holdkortet".
Vingårdsbesøget lever op til alle dine drømme om autencitet, gæstfrihed og den varme hjemlige følelse. Vingården er lille, ja nærmest mikroskopisk, og her vises vi rundt i de forskellige dele af produktionen og vinkælderen af den venlige 2. generationsejer, Francisco. Udfordringen var dog vores mildest talt "rustne lommespansk" og hans manglende engelske. Ved hjælp af en smart app, kunne vi indtale hhv. engelsk og spansk og på den måde fremme forståelsen. Det var faktisk slet ikke et problem, men snarere en sjov lille barriere, der forstærkede hele oplevelsen som ekstra autentisk.
Efter rundvisningen, blev vi inviteret op i den ældgamle bygnings loftsrum, der på filmisk vis, præsenterede Bodegas Betolazas vinmarker gennem de små charmerende vinduer. Nu skulle vi smage på sagerne, og blev ført igennem gårdens hvid- og rødvine.
Vi gik til det med ydmyghed, men ville samtidig forsøge ikke at vise vores uforbeholdne begejstring, hvis det skulle ende med et match og en forhandling. Vinene var fantastiske - og særligt blæst bagover blev vi af deres Reserva og den topanmeldte Calitrancos, der begge er i vores sortiment i dag.
Det endte selvfølgelig med, at vi ikke kunne skjule vores begejstring og måtte tage hul på prissnakken. Ved bordet sidder vi, samt Francisco og hans far, som begge har haft vingården og dens ånd inde under huden fra barns ben.
Glem alt om indpakkede åbningsreplikker og smørrende fraser - nu gjaldt det: kropssprog, en kuglepen, mimik OG en hvid papirserviet. Man behøvede ikke at have læst forhandlingsteknik på højt akademisk niveau, for at tyde sønnens interesse i eksportmulighederne, mens faren var interesseret i pris. Det blev til et par, i bakspejlet, særdeles interessante minutter, hvor en hvid papirserviet blev ført frem og tilbage over bordet i en venlig, men bestemt atmosfære. Herpå var tal, streger, udstregninger - altid bragt med en spænding på reaktionen, på den anden side af bordet. Begge parter måtte skiftevis nikke, ryste på hovedet og grine undervejs, før vi fandt os dette rette leje. Men det gjorde vi ganske hurtigt - og herfra kunne der skåles og grines - alle på "samme hold".
Således blev Bodegas Betolaza den første tilføjelse til JAMAS Wines Rioja sortiment - takket være en serviet.
Vi er uhyre begejstrede for relationen og den kvalitet Bodegas Betolaza bringer os. Sidste år serverede vi disse vine for vores familier juleaften - og hvilket match til and og sovs!
Servietten skulle naturligvis have være med hjem - men den blev desværre slugt af køleren på en lastbil en uge senere. Mere om det i et senere afsnit!