Prøv det nordvestlige Spaniens vidunderdrue: Mencia. I kassen kan du opleve mange af Mencias fantastiske afskygninger!
Mencia-druen, Spaniens måske mest interessante drue, er et særdeles godt bekendtskab. Druen har virkelig fået en genopstandelse og internationale vinanmeldere stryger stjernedrys udover de karakteristiske Mencia-vine, fra det nordvestlige Spanien.
Vi har sammensat en fantastisk Mencia-smagekasse, hvor du kan opleve stor kompleksitet, karakter og personlighed i de forskellige vine. Frugten er fremtrædende, men du får også masser af friskhed og syre i glasset.
Det er ikke uden grund at Mencia bliver kaldt Spaniens Pinot Noir - den er på alle måder lige så terroir-drevet, og det vil du helt sikkert opleve med kassen her.
Smagekassen er et perfekt møde med Mencia og der er store vinoplevelser i vente i kassen her. Smag selv.
Ramon Valle 2018 - Bodegas Peique, DO Bierzo Det er mørk og spændende Mencia med noter af kirsebær, blommer og bjergurt. Utrolig flot i næsen med elegant duftende røde og sorte bær. Balsamico og mineraliteten ligger konstant lige under overfladen og pakker det hele skønt ind sammen med underspillet fadpræg efter 8 mdr. på fad. Decanter 97 points, Best in Show ved Decanter World Wine Awards.
Laderas del Norte 2019 - Bodega del Abad, DO Bierzo Flot dybrød og silkeblød rødvin på Mencia fra Bodega del Abad. Frugtpræget og krydret, men samtidig let. Noter af mørke modne bær, peber, eg og røg i glasset. Den har ligget 9 måneder på franske egetræsfade. 92 pts. James Suckling.
Viña Leiriña Mencia 2020, DO Bierzo Bodegas O´Ventosela er her vært ved en vin, der med sin struktur og stil giver selv den mere garvede Mencia drikker en spændende oplevelse. Det er en relativt ung vin, så forvent ikke en stor kompleksitet, men derimod et friskt glas med en stor frugtfylde og den kendetegnende mencia syre. Et spændende og overraskende glas.
Tesin de la Campana 2014 - Bodega del Abad, DO Bierzo Tesin de la Campana er Bodegas del Abad's gemte topvin. Du finder den stort set ingen steder og hvilket gør efterspørgslen på den endnu større. Vinen er frugtig, mineralsk og en stor mencia med en anseelig kompleksitet. Tesin er frugtig, floralsk, og en stor mencía med god kompleksitet. Blomsternoterne skinner igennem med lavendelnoter, derudover det karakteristiske strejf af Bierzo terroir, våd skifer og tørv.
El Prohibido El Prohibido var i sin tid JAMAS Wines første vin fra de legende legender i Finca Millara, hvor Spaniens vinguru (eller vingud?) Raul Perez sætter sit personlige præg på de fantastisk lette, legende og bløde mencia-vine. Her får du røde bær som ribs, tranebær, tyttebær og brombær i smagen. Det er krydret, det er urtet, det er let - men det er samtidigt enorm meget smag.
LUNA BEBERIDE - MENCIA 2021Her får du mencia i sin mest friske og florale version. En vin med stor personlighed, stor smag, 91+ Robert Parker point.Det er en smagseksplosion af røde bær, lakrids, skifer, florale noter og finesse.
"De fortryllende Mencia-vine er én af grundende til at vi forelskede os i Spanien. Det er levende, kompleks og elegant vin, som virkelig ændrer folks opfattelse af hvad spansk vin også kan være. Hvis du ikke har prøvet, så vil jeg virkelig anbefale dig at hoppe ombord her. Det tror jeg ikke du vil fortryde.."
Jacob, Medejer, JAMAS Wine