• Add description, images, menus and links to your mega menu

  • A column with no settings can be used as a spacer

  • Link to your collections, sales and even external links

  • Add up to five columns

  • Udsolgt

    SAMKØB VIN 2: Vimbio - O Acordo 2022

    Når jeg skriver vinbeskrivelser, forsøger jeg at være nogenlunde neutral og gøre det så retvisende mht. smag og stil som muligt for den måde, jeg og andre oplever den på.

    Men. Med O Acordo er det vanskeligt. Jeg har smagt den af flere omgange (tak Coravin), testet den på flere, og hver gang har både jeg og andre siddet tilbage med en magisk oplevelse. Og så er spørgsmålet selvfølgelig: hvorfor det?

    O Acordo er vild, anderledes, overrumplende og samtidig fløjsblød. På en utroligt behagelig og indbydende måde. Måske det skyldes kombinationen af den hvide drue, Albarino, blandet med 15 % Souson (rød) og 10 % Caino (rød). Altsammen på direkte pres uden lagring eller fermentering med skallerne. Naturlig fermentering uden temperaturkontrol.

    Det lyder som et eksperiment, og det har det muligvis også været. For der er kun produceret 300 flasker af den.

    Smagsmæssigt finder du kombinationen af Albarinoens sprøde citrus- og lime-noter, salinitet og friskhed - med modspil fra Souson og Cainos dybere, men friske røde hindbær og jordbærnoter. Blød og indbydende uden tanninstruktur. Vimbio beskriver den selv med ord som “great freshness og sincere originality”, og vi er enige.

    Hvis du skal med på samkøbet her, må du love mig at prøve en O Acordo.

    Dette produkt er lige nu et SAMKØB, hvor du kan reservere håndplukkede flasker til SAMKØBSPRISER.

    Gå til samkøb