Fri fragt v. køb for DKK 499 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Fri fragt v. køb for DKK 499 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Vi har hos JAMAS Wine fået smag for det nye Spanien og de nytænkende tendenser, som det bringer med sig. Den unge vingeneration i Spanien adskiller sig fra de traditionelle vinbønder ved at justere på processerne i vinproduktionen, både under dyrkning, høst, blanding af druer og lagring. Det har resulteret i store smagsoplevelser og hvidvine, som vi aldrig har smagt dem før, og som vi sent glemmer.
Få øjnene op for hvidvin fra det nye Spanien
Med et varierende klima fra nord til syd og øst til vest, har Spanien et bredt udvalg af hvidvine med stor variation i smag, krop og fylde. Hvidvin på Godello-druen stammer fra det vestspanske bjerglandskab, særligt Bierzo og Ribeira Sacra. Som nogle af Spaniens bedste vinområder giver de Godello-druen favorable forhold og resulterer i nogle spændende hvidvine. Med et islæt af modne frugter og citrus står Godello-hvidvine højt på vores favoritliste.
Lidt længere nordpå i Rias Baixas finder man Albariño-druen, som er hovedelementet i nogle af Spaniens bedste hvidvine. Vi er tilbøjelige til at kalde den en spansk pendant til de tyske Riesling-vine med en note af Chardonnay-druens egenskaber. Sprøde, elegante og stringente hvidvine med høj mineralitet – what’s not to like?
Verdejo-vine produceres også i det nordvestlige hjørne af Spanien og er tilsvarende Spaniens ækvivalent til en Sauvignon Blanc. Med en tendens til frugtfylde og stor smag, er Verdejo hvidvin helt klart oplevelsen værd.
Sidst men ikke mindst har vi de tre M’er; hvidvine på druerne Macabeo, Malvasia og Moscatel. Druer, som man højest sandsynligt kun har stiftet bekendtskab med som vinekspert – men det håber vi at lave om på. Magen til aromatiske, fyldige og delikate hvidvine skal man lede længe efter.
Hvis du har svært ved at beslutte dig, anbefaler vi dig at prøve en af vores smagskasser med både hvidvin og rødvin. Her har du muligheden for at teste flere af de store smage fra det nye Spanien, både i form af rødvin, hvidvin, rosé og Cava – uden alt for mange dikkedarer.
Skal det være lidt mere særligt, så skal du selvfølgelig prøve Danmarks nye vinoplevelseskoncept ’Camino del Jamas’. Her kan du virkelig få oplevelsen af at tage på rejse med nogle af Spaniens fremadstormende vinbønder, som samtidig guider dig hele vejen. Måske har du allerede et vinsmagningshold i tankerne til en helt særlig aften, men du kan også sagtens sprede vinsmagningen ud over flere weekender – det lader vi være helt op til dig. Camino del Jamas er i hvert fald det rigtige valg, når du vil have en unik vinoplevelse i dit eget hjem.
Spansk hvidvin – når det er bedst
Når vi snakker om den nye tendens inden for spansk hvidvin, så snakker vi tit også om ’value for money’. Folk kan ofte have en fejlagtig opfattelse af spansk vin som en tung og krydret vin med tendens til dominerende garvesyre. Vores allerfornemste opgave er at åbne dine øjne for en hel ny hvidvinsæra, der udfolder sig i det spanske. Blandt vores udvalg af hvidvine finder du vine fra små familieejede vingårde, som ikke nødvendigvis har ressourcerne til at sælge via de traditionelle eksportkanaler. Vingårde og vinbønder, som producerer fantastisk velsmagende hvidvin, og som vi glædeligt hjælper med at få en stemme på det danske marked.
Hos JAMAS Wine kan du udforske et bredt sortiment af:
Spansk hvidvin fra vinbønder, druer og områder, du måske ikke har hørt om
Forførende friske hvidvine, som kan findes på toprestauranter i Spanien
Hvidvin til fisk, tapas og skaldyr, der udvider din vinhorisont
Særligt udvalgt hvidvin, som vi også anbefaler til venner og familie
En helt ny oplevelse med hvidvin fra Spanien
Her hos JAMAS Wine kan du opleve eksklusiv hvidvin fra mikroskopiske spanske vinproducenter. Ofte laver de et (meget) begrænset antal af hver vin, så det handler om at slå til, mens vi stadig har din (potentielt) nye yndlingshvidvin på lager. Vi bestræber os på hele tiden at introducere dig for nye oplevelser med de bedste spanske hvidvine, vi kan finde.
Vi sidder klar til at hjælpe dig med at finde hvidvin til netop dit behov. Du kan kontakte os på telefon +45 20 55 13 05 eller på mail info@jamaswine.com. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt og ser frem til rådgive dig til din næste spanske vinoplevelse.
Det nye Spanien byder på spansk hvidvin, når det er bedst. En ny, ung generation af vinmagere i Spanien producerer hvidvin til de øverste hylder – hvidvin, som er yderst konkurrencedygtig på smag, fylde og pris. Vi forhandler kun hvidvin fra Spanien, som vi selv vil anbefale til familie, venner og kollegaer med hånden på hjertet.
Er du nysgerrig efter at vide mere om den nye visionære generation af vinproducenter, forstår vi det godt. Hvidvine fra det nye Spanien er i en liga for sig. Navigér mellem fantastiske vine med vores mange filtre, og find din nye yndlingsvin.