Fri fragt v. køb for DKK 999 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Fri fragt v. køb for DKK 999 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Add description, images, menus and links to your mega menu
A column with no settings can be used as a spacer
Link to your collections, sales and even external links
Add up to five columns
Add description, images, menus and links to your mega menu
A column with no settings can be used as a spacer
Link to your collections, sales and even external links
Add up to five columns
3 minutters læsetid
Foråret 2019
I sidste blogindlæg beskrev vi fødslen af JAMAS Wine på Vinøs en vinteraften i 2019. Planen blev lagt. Vi var enige om, JAMAS Wine kun skal sælge vin, vi personligt vil anbefale vores familie, venner og netværk. Og gerne fra små, lokale og familieejede vingårde, hvor passionen for det lokale gennemsyrer alt.
Men hvordan søren skulle vi finde de vingårde, der levede op til de krav? Og hvordan ville de i det hele taget tage imod en henvendelse fra tre danske vinnørder, som på daværende tidspunkt hverken havde hjemmeside eller CVR-nummer? Vi var i tvivl, men det skulle komme an på en prøve. Vi var i hvert fald tændte på projektet!
Planlægning af Spanien Rundt
At Spanien, og nærmere bestemt Rioja, Ribera del Duero og Bierzo, skulle være målet for den første vintur i JAMAS-regi var vi hurtigt enige om. I alle tre områder vidste vi, at vi ville finde rødvine, vi selv sætter stor pris på. Efter lidt interne forhandlinger landede vi en aftale om at bruge hele to uger i Spanien i sommeren 2019 på vores projekt :) Tak til vores bedre halvdele.
Planlægningen af dagene i de to uger blev fordelt mellem os tre i JAMAS Wine, så vi hver især kunne researche på områder og finde relevante vingårde, der levede op til vores kriterier.
Researchen begyndte typisk med at læse op på de enkelte vindistrikter og de del-områder et vindistrikt typisk består af. Tag fx Rioja, som ikke blot er Rioja, men som består af hhv. Rioja Alta, Rioja Alavesa og Rioja Baja.
Inden for hvert geografisk afgrænsede område er der typisk en række vingårde, som har ry for både høj kvalitet og høj pris, eksempelvis Muga og Bodega Contador i Rioja Alta. Dem kiggede vi nærmere på. Ikke fordi vi var interesserede i deres vine (for de er typisk relativt dyre og forhandles af de store etablerede spillere i markedet), men fordi vi var interesserede i deres præcise geografiske placering.
Vores tilgang var nemlig, at de vingårde, der netop er kendt for høj kvalitet, og har et anerkendt navn, må have naboer, som ikke nødvendigvis er lige så kendte, men stadig producerer høj kvalitet - forholdene bør i hvert fald være relativt sammenlignede, var vores tanke. Og lige netop den slags naboer, gerne de mindste af dem, var netop interessante for JAMAS Wine.
Vi fandt derfor google maps frem og zoomede ind på de kendte vingårde - og mere interessant - på de BODEGA'er der grænser op til de kendte vingårde.
At finde en tilfældig vingård på GOOGLE MAPS gør det selvfølgelig ikke alene. Næste step for os var at læse vinanmeldelser, undersøge dem på wine searcher, vivino, samt hos de anerkendte anmeldere såsom Robert Parker og James Suckling.
Hvis de dér også viste sig at være interessante, undersøgte vi det danske marked. Kunne vi findes vingården i Danmark allerede? Hvis ikke, blev der sat endnu et “+” ud for vingården, og vi tog kontakt via mail og præsenterede vores koncept, hvem vi er og at vi gerne ville besøge dem med henblik på at smage og importere, hvis vi fandt et godt match på smag og værdier. Det viste sig heldigvis, at langt de fleste små familieejede vingårde var overordentligt søde, og vendte tilbage med en invitation til den store smagning og typisk også en bid mad (mere om det i et senere blogpost).
Som det måske fremgår, er det en ganske omfattende proces at finde de helt rigtige vingårde, men også vildt interessant at gå på jagt efter de mindre "hidden gems" i det spanske vinverden. Vi synes selv, at vi har fundet en masse juveler til jer. Vi håber, I deler vores oplevelse og fornemmer lidt af de fantastiske vinoplevelser vi har haft igennem vores besøg i vores beskrivelser af vinene og vores opslag.
Vi kan i hvert fald slet ikke vente med at komme retur og besøge vores venner - og opdage nye vingårde, der kan tilføre endnu mere kvalitet til vores lille forretning.
KH Team JAMAS