• Add description, images, menus and links to your mega menu

  • A column with no settings can be used as a spacer

  • Link to your collections, sales and even external links

  • Add up to five columns

  • 8. December - Naturvin der holder hele vejen

    2 minutters læsetid

    Lad det være sagt med det samme... Naturvin skiller ofte vandende. 

    Og på samme tid: Vi har haft vores tvivl.

    Med et ønske om bæredygtig vinproduktion på den ene side og smag på den anden side. Hold nu op, hvor har vi smagt meget naturvin, vi ikke har været begejstrede for. Derfor har vi også kun få naturvine i vores sortiment endnu, for i JAMAS Wine er vinoplevelsen kun så god som smagen og lysten til at anbefale den til andre.  

    Hvad er naturvin?

    Naturvin er ikke klart defineret som så meget andet i vinverdenen. Det tætteste vi kommer en defintion er: druesaft, der er vildgæret, og med minimal intervention i både mark og vingård. Man lader naturen gå sin gang, og tilføjer ikke styrende elementer til vinen. 

    Det giver en mere åben og tilgængelig vin. Fordommen om at alt naturvin lugter af stald, eller det der er værre, er ikke nødvendigvis korrekt. Det bør være livligt, frugtigt og en stor fornøjelse uden hverken dårlig lugt eller bismag. 

    En naturvin der holder hele vejen hos JAMAS Wine

    Hvis du er i tvivl om naturvinsbølgen, men alligevel er nysgerrig på at smage, kan vi tilbyde dig at prøve den ultra-populære EDICIÓN LIMITADA Florus de Luberri 2019, der er revet ud af Bodegas Luberris lager og nu findes i under 200 eksemplarer. Og den smager yderst fremragende.

    Florus er en ny naturvin fra Luberri inspireret af vinfremstillingen i 1800-tallets Baskerland, hvor naturen bestemte, hvor druerne blev knust til fods og hvor fremstillingen var uden tilsætningsstoffer. 

    Det giver en fantastisk sprød, mundsvandsdrivende og ligefrem vin, der både dufter og smager af lækre røde bær. Den står utrolig smuk i glasset med skinnende mørkelilla kirsebærnuancer. 

    Florus er på tempranillo fra Matagallina-marken i 450 meters højde, og alt arbejdet foregår efter cyklusserne i den biodynamiske kalender. Alt er selvfølgelig håndhøstet i marken og nænsomt fragtet til vingården, hvor vinfremstillingen foregår uden tilsætning, uden sulfitter og med 25% hele klasser med stilke.

    Efter 36 timer presses druerne i gammeldags stil ved at træde på dem med bare fødder, hvorefter mosten overføres til en gammeldags ler-amphora (lerkrukke på 500 liter).

    Efter 10 dage tappes Florus direkte ufiltreret på flaske. 

    Prøv FLORUS her.