En usædvanlig hvidvin på Albarín med 12 måneders oxidativ fadlagring. Fyldig, kompleks og med en fantastisk saltpræget friskhed.
Albarín er ikke Albariño. Det er en helt anden, langt mindre kendt drue, som især hører hjemme i León i det nordvestlige Spanien. Og i hænderne på Noelia de Paz bliver den til noget ganske særligt.
Noelia står bag LaOsa Vinos, som hun grundlagde i 2015 med ambitionen om at vise potentialet i Leóns oversete druesorter. Med La Voz del Viñador SN tager hun Albarín i en usædvanlig retning.
Vinen gennemgår først en meget langsom, temperaturkontrolleret gæring, der bevarer druens frugtige karakter. Derefter følger hele 12 måneders oxidativ lagring på brugte egetræsfade, hvor kontrolleret kontakt med ilt er med til at udvikle vinens kompleksitet og dybde.
Resultatet er en intenst gylden hvidvin med en aromatisk næse præget af tropisk frugt. I munden er den tør, fyldig og rig på smag, men samtidig overraskende frisk. Især den lange, saltprægede afslutning er med til at gøre vinen interessant.
Det er en hvidvin til dig, der holder af vine med struktur, karakter og noget at gå på opdagelse i. Og ikke mindst en vin, der er skabt til mad. Prøv den til fed fisk, asiatiske retter, risotto, fjerkræ eller modne oste.
La Voz del Viñador SN er et spændende eksempel på, hvor meget den næsten ukendte Albarín-drue kan, når en ambitiøs vinmager får lov at eksperimentere.
MitID Alderskontrol
Ny dansk lovgivning kræver MitID aldersverificering ved onlinekøb af alkohol og tobak.
Noget gik galt
Vilkår og betingelser
Accepter vores handelsbetingelser.