Fri fragt v. køb for DKK 499 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Fri fragt v. køb for DKK 499 | Trustpilot 4,9 - Læs vores anmeldelser
Spansk mousserende vin og cava hos JAMAS Wine
Hos JAMAS Wine gør vi meget for at give dig helt nye og unikke smagsoplevelser med vine fra det nye Spanien.
Vi bringer dig det allerbedste fra områder, du endnu ikke har hørt om, og vinbønder, du endnu ikke kender til, men som du vil komme til at elske. Når det kommer til ægte cava, så produceres ca. 90 procent heraf i Penedés, et spansk vindistrikt, vest for Barcelona.
Der er særlige regler for produktionen af cava, ligesom du måske kender det fra champagne. Disse omhandler f.eks. gæring og druesorter. Der produceres dog også et væld af andre lækre mousserende vine i Spanien, og dem har du selvfølgelig også mulighed for at finde et udvalg af hos JAMAS Wine.
Druerne i mousserende vin fra Spanien
En ægte cava produceres efter den velkendte traditionelle metode, som også champagne fremstilles efter.
Cava kan laves af et vilkårligt miks af syv bestemte druesorter, hvoraf de første tre er de hyppigst brugte og mest kendte:
Parellada – en sort med noter af nødder, citrus og hvide blomster, der giver cavaen sin bløde, cremede base samt tilføjer dybde til den mousserende vin.
Xarel-lo – tilføjer syre, friskhed og krop til en god cava.
Macabeo – en drue med noter af citrus og stenfrugter. Alt efter hvornår den plukkes, kan den give en neutral vin eller en let blomstersmag med lav syre. Macabeo er en vigtig bestanddel i en god cava.
Pinot Noir – giver en flot lyserød farve til cava og tilføjer en smag af sommerbær. Denne drue er hyppigt brugt til at fremstille rosécava, som kendetegnes ved at give smagsoplevelser i særklasse. De opleves ofte som mere fyldige end en almindelig hvid cava. Rosécava udgør kun ca. 5 % af hele cavaproduktionen, og derfor er de ofte særligt eftertragtede.
Chardonnay – en drue, som siges at tilføre finesse til en god cava.
Subirat – ikke så hyppigt brugt og er sammen med Trepat en mere syreholdig drue.
Hos JAMAS Wine finder du selvfølgelig et udvalg af cava, men også mousserende vin lavet på de bedste sammensætninger af druer.
Cava til hverdag og fest
Den rigtig gode cava kan både nydes til hverdag og fest, sammen med et lækkert måltid, en lille forret eller alene.
I Spanien er cavaen også kendt som en “hverdagschampagne” og er ofte en tro følgesvend til sociale sammenkomster og i picnickurven, når familien skal holde frokost i det grønne. Her får du altså en skøn og perlende oplevelse for ikke ret mange penge. Leder du efter de helt særlige smagsoplevelser, kan du også sagtens gå efter de lidt mere dyre cavaer.
Vælg den rette cava
Er du vild med mousserende vine og sprøde eller søde bobler, så vil du helt sikkert hurtigt forelske dig i vores udvalg af cava og de øvrige mousserende vine fra Spanien, men når du skal vælge den helt rigtige cava til anledningen, så er det en fordel at kende en smule til de forskellige begreber.
Her bør du bl.a. vide lidt om druesorten, lagringstid og tørheden/sødmen i cavaen.
Cava klassificeres i Spanien i fire kategorier:
Den almindelige cava, som typisk lagres i minimum ni måneder, hvilket er minimumskravene for at kunne kalde en mousserende vin for cava.
Cava Reserva – en cava, der har lagret i mindst 18 måneder, hvilket ofte giver cavaen kompleksitet og mere dybde.
Cava Gran Reserva – 30 måneders flaskelagring giver noter af gær, brød, hø og nødder. En høj kompleksitet med endnu mere dybde.
Cava de Paraje Calificado – en klassifikation, som kun få vine får, da de udover at skulle lagre i 36 måneder også skal stamme fra et særligt område.
Skal du nyde din cava til mad, så bør du nok gøre som spanierne selv og gå efter de mere tørre cavaer, men til kransekagen nytårsaften skal du selvfølgelig vælge den mere søde cava.
Her er, hvad du skal kigge efter, når du vælger, hvor tør eller sød din cava skal være:
Brut nature – har et sukkerindhold på maksimalt tre gram og typisk mindre
Extra brut – et sukkerindhold på maksimalt seks gram
Brut – et sukkerindhold på under 12 gram
Extra Seco – et sukkerindhold mellem 12 og 17 gram.
Seco – et sukkerindhold på 17-32 gram
Semi Seco – 32-50 gram sukkerindhold
Dulce – alt over 50 gram sukkerindhold.
Vi hjælper dig gerne
Vil du have rådgivning eller hjælp med at finde den helt rette cava, så er du altid velkommen til at ringe eller skrive til JAMAS Wine. Vi bestræber os på at give dig markedets bedste kundeservice, og du må spørge om alt vedr. spanske vinoplevelser, forsendelser, returnering osv.
Vi sidder klar på telefon +45 20 55 13 05, chat eller mail: info@jamaswine.com.
Vil du forkæle dine smagsløg med en helt ny og unik oplevelse, der kvalitetsmæssigt kommer meget tæt på eller sågar overhaler champagne, men til en langt mere favorabel pris, så er spansk cava helt sikkert værd at stifte bekendtskab med.
Hos JAMAS Wine har vi specialiseret os i at finde de allerbedste mousserende vine fra Spanien, der giver vores kunder en autentisk spansk oplevelse, nye indtryk og fantastiske vinoplevelser.