En vin til det ekstraordinære og til dem der ikke bange for den helt store vinoplevelse. Nyt projekt fra højderne fra gamle stokke med i gns. 4,5 på Vivino. En kæmpe Duoro rødvin, der fortjener et godt måltid.
Vinen hylder José Lourenco, kaldet Avô Escrivão (bedstefar skriver/forfatter), og den lange og betydningsfulde arv, der i gennem generationer har sat sit præg på vinfremstillingen hos Vinilourenco.
Vinen kommer fra små enkeltmarkerne i 500-600 meters højde med hver deres unikke mikroklimaer og skifer- og granitholdig undergrund. Det fremtryller en fabelagtig vin med uhørt stor kompleksitet og karakter.
En saftig og fyldig vin, der er domineret af chokolade, læder, blommer, noter af rosiner og afrundende krydderier. 12 måneder på franske egefade udvikler flotte, subtile fadnoter, og afrunder en stor og moden duftoplevelse.
På tungen afspejler den duften, mens den fordeler sig blødt og indbydende. Bakket op af meget elegante tanniner og - vigtigst af alt - en syre der på alle måder holder vinen i live og frisk. Forførende og blød med en dybde og finish, der varer længe.
Det er en vin, der fortjener det bedste selskab og et godt måltid mad, fx kød fra grillen. Drik den nu, eller gem den de næste mange år. 4,5 på Vivino fra de allerbedste år i Duoro.