FINCA MILLARA - EL PROHIBIDO NV

Den uopdagede bjergvin fra Ribeira Sacra, hvor du virkelig får noget for dine penge.

El Prohibido var i sin tid JAMAS Wines første vin fra de legende legender i Finca Millara, hvor Spaniens vinguru (eller vingud?) Raul Perez sætter sit personlige præg på de fantastisk lette, legende og bløde mencia-vine. Her får du røde bær som ribs, tranebær, tyttebær og brombær i smagen. Det er krydret, det er urtet, det er let - men det er samtidigt enorm meget smag.

149 kr. v. 6 flasker
189 kr. v. 1 flaske



Læs mere om vinen

Kan Spanien også det her, vil du helt sikkert tænke, når du har smagt El Prohibido fra Finca Millara. Det er nemlig let, levende og en helt særlig legende form for vin, hvor dine sanser bliver pirret udover det sædvanlige. Mencia-druen når det er allerbedst.

El Prohibido har en betagende frisked med både jordbær-, hindbær- og florale noter. kombineret med den mineralitet, det unikke bjerg- og flodområde Ribeira Sacra er kendt for.

Vi vover næsten at påstå, at du her får en struktur og en vin, der giver mindelser om en burgundisk Pinot Noir. Alle flasker er nummererede fra denne lille eksklusive produktion.

"Jeg anbefaler El Prohibido til dig, der er nysgerrig efter den absolut mest trendy vinstil i Spanien lige nu. Og som søger det prisvenlige alternativ til dyr Pinot Noir fra Bourgogne. Det er let, syredrevet og med stor personlighed. Stilen er moderne og du får sommerlige associationer med smagen af de røde bær, krydderurter og skifer. En virkelig spændende smagsoplevelse, som muligvis for mange bliver et nyt og interessant bekendtskab." Simon, Ejer, JAMAS Wine

FARVE: Bordeaux-rød men gennemsigtig, klar, strålende i glasset. Smukt glas.

DUFT: I næsen tydelige florale noter. Kan virke overvældende, men giv den tid til at sætte sig og bløde ud. Du finder også lækre røde bær i næsen.

SMAG: Let, stringent, klart syredrevet. Pinot Noir-agtig oplevelse, men med lidt mere kant og karakter.

100% Mencia

El Prohibido er for alle rødvinsdrikkere, der:

Har en forkærlighed for lettere rødvine og som samtidig har lyst til at prøve den moderne og trendy vinstil, som huset her mestrer og området repræsenter
Elsker mencia-druen og ønsker en lettere og mere urtet tilgang til druen
Ikke er på udkig efter fadpræget power-vin, men snarere frisk- og lethed.
Ønsker at udvide din smagshorisont med vin fra stejle flodskråninger

Vin-guruen Raúl Pérez er involveret i projektet med at skabe den nye og trendy vinstil, på de marker der i århundreder ikke havde været brugt til vinproduktion. Han er en foregangsmand i stilændringen i det vestlige Spanien ingen har vel egentlig sagt det bedre end Decanter: "Raúl Pérez is the archetype of the intuitive winemaking genius". Og skulle man nogensinde gro sig et fuldskæg, så ved vi også godt hvem vi ville spørge til råds (se billede herunder).

Finca Millara er et gammelt vinområde, så det første arbejde på grunden var at rekonstruere vinmarkens terrasser i A Míllara-området - naturligvis efter de strenge retningslinjer for at opretholde den originale arkitektur.

Finca Míllara er en af verdens mest ambitiøse og samtidig mest intime vingårde. Og helt særlig. Man ankommer nemlig som oftest med båd fra floden Miño, fordi vingården og markerne ligger i ufremkommeligt terræn. Vingården er selve materialiseringen af Fernando de Santiagos drøm om at lave fantastisk vin i det dramatiske og utilgængelig Ribeira Sacra-område, der næsten var forladt. I år 2000 begyndte han at købe mindre huse op i den ubeboede landsby A Míllara med udsigt over Miño og til sidst erhvervede han sig hele byen og dens omkringliggende skråninger.

VINGÅRD: Finca Millara
DRUER: Mencia
OMRÅDE: DO Ribeira Sacra
STIL: Let, krydret, røde bær, syredrevet
ALKOHOLPROCENT: 12,5 %
ALLERGENER: Indeholder sulfitter
LUKNING: Korkprop