• Add description, images, menus and links to your mega menu

  • A column with no settings can be used as a spacer

  • Link to your collections, sales and even external links

  • Add up to five columns

  • Udsolgt

    Bodega del Abad - Abad dom Bueno Esencia 2021

    175,00 kr
    v. 1. flaske

    “Abad dom Bueno Esencia 2021 er ... Stort set perfekt.” (Vinobjectivo)

    Abad dom Bueno Esencia 2021 er en sublim hvidvinsoplevelse fra det fremadstormende Bierzo-område i Vestspanien. En treenighed af frisk og levende syre, smørfedme og en underliggende mineralitet, gør den til et elegant og silkeblødt hvidvinsmesterværk.

    I denne højtbeliggende Bierzo-godello er der klare associationer til hvid Bourgogne med toast, smør, lime og grønne æbler pakket elegant ind i fornemmelsen af 3 måneder på nye franske fade. Går fremragende til stort set alle slags fisk og skaldyr.  

    Årgang efter årgang topbedømt. 2021 ikke bedømt endnu, men 2020 fik bl.a. 97 point af La Semana Vitivinícola og år efter år topscores af bl.a. James Suckling. 

    Vi anbefaler på det kraftigste Esencia 2021, hvis du er nysgerrig på topvin fra Bierzo i det vestspanske med klare hvide Bourgogne-associationer - til en langt mere attraktiv pris.

    Send mig en mail når produktet er tilgængeligt igen



    Læs mere om vinen

    100 % Godello

    Bodega del Abad ejes af en lille familie, hvor datteren pt. har ansvaret for produktionen. Bodegaen ligger midt i den mest kendte og anerkendte del af Bierzo. Bodegaen producerer udelukkende vin på Mencia og Godello.

    Vingården ligger på den oprindelige pilgrimsrute til Santiago de compostela og det runde symbol på etiketten repræsenterer det eneste vindue i den lille landsbykirke, der historisk har fungeret som en opholdssted for trætte pilgrimme på Camino-ruten, Camino de Santiago. Da vi gik rundt i vinmarkerne i 35 graders varme i sommeren 2019 mødte vi adskillige pilgrimme på vandring midt i Mencia-markerne, der benyttes til Laderas del Norte fra samme vingård.

    VINGÅRD: Bodega del Abad
    DRUER: Godello
    OMRÅDE: DO Bierzo
    STIL: Godello hvidvin med fad
    ALKOHOLPROCENT: 13 %
    ALLERGENER: Indeholder sulfitter
    LUKNING: Korkprop