• Add description, images, menus and links to your mega menu

  • A column with no settings can be used as a spacer

  • Link to your collections, sales and even external links

  • Add up to five columns

  • Smagekasse: Det bedste fra Det nye Spanien

    1.499,00 kr
    per kasse

    'Det bedste fra Det nye Spanien' er skræddersyet til dig der ønsker at dykke ned i nogle af de ypperste vine vi har i vores sortiment, der alle på hver sin måde repræsenterer det bedste fra Det nye Spanien.

    Du får Godello i form af top-hvidvinen fra en af vores favorit huse Bodega de Abad. Hvidvin fra 80 år gamle vinstokke, der har været under kærlig behandling og lageret på både fad og stål i 24 måneder.

    Verdeja druen (fra før den blev klonet til Verdejo), 550 flasker, håndlavet og fodtrådt som i gamle dage. Esteban der har lavet vinen fremelsker det unikke og skæve, og har med Le Dicin ramt plet.

    Gastronmisk Txakoli fra baskerlandet ikke langt fra Michelin-mekkaet San Sebastian, hvor du på stranden og cafer altid har mulighed for at få et glas let perlende Taxkoli, lavet på den ultra lokale drue Hondarrabi Zuri. Her får du en mere komplex og elegant Txakoli fra huset Ameztoi.

    Mencia fra 80 år gamle vinstokke lavet af Noelia i samarbejde med vinguruen Raul Perez ("Verdens bedste vinmager 2015"). Vinen er vokset på Noelias marker i Bierzo, der ligger i det Nordvestlige Spaninen.

    Velanmeldt enkeltmarks Garnacha fra 80 år gamle stokke i Cariñena, topvinen er lavet af José fra vinhuset Libre y Salvaje. Moden og fyldig, frisk og enormt velafbalanceret. Cariñena er inde i en rivende udvikling, hvor moderne vinmagere køber vinmarker med gamle stokke fri og fokuserer på hvad den unikke kvalitet den enkelte vinmark kan tilbyde.

    Sidst men ikke mindst, byder kassen på elegant og meget velstrukturet Garnacha fra det lille vinhus L'Enclos de Perabla, som er startet af de to fætre Leo og Roc. Begge hedder de Gramona til efternavn, som er et af de absolut ældste og mest velrenommerede cava dynastier der eksisterer. L'Enclos de Perabla er deres fælles hjertebarn, hvor de laver små produktioner. Vinen er dyrket biodynamisk og er spontangæret, druerne kommer fra to plots der i alt er mindre en 2 ha til sammen.

    I kassen finder du:

    1 x Bodega del Abad - San Salvador 2019
    1 x Esteban Celemin - Le Dicen, Verdeja 2019
    1 x Txakoli Ametzoi - Primus Ameztoi 2020
    1 x Laosa Vinos - Pardo 2019
    1 x Libre y Salvaje - Porretón 2019
    1 x L’Enclos de Peralba - VI FI DE MASIA NEGRE 2019

    Kun 0 kasser tilbage

    Send mig en mail når produktet er tilgængeligt igen


    LÆS MERE OM VINENE I KASSEN

    Bodega del Abad - San Salvador 2019

    Bodega del Abads top-hvidvin - San Salvador viser vejen for Godello-druen! 

    Navnet San Salvador klinger nærmest af storhed og betyder "frelser" på dansk. Bodegas del Abad nyder store roser fra vinmedier for tiden og det er ikke uden grund! Her med husets top-hvidvin på den Godello-druen med vanlig detaljegrad og høj kvalitet.

    Her lader Bodega del Abad virkelig de bedste godello-druer skinne igennem, og præsterer med deres top-hvidvin at høste roser fra diverse vinmedier. Det er Godello fra 80 år gamle vinstokke fra det lille område San Salvador, som med i alt 24 måneders lagring (fransk eg og ståltank) virkelig leverer på smagen.

    Fersken, abrikos, vanilje og ristede noter vedbliver til en lang og vedholdende finish. Abad leverer kun vin af høj kvalitet og detalje, og San Salvador er bestemt ingen undtagelse.



    Esteban Celemin - Le Dicen, Verdeja 2019

    En autentisk og unik mulighed for at smage Verdejo fra før kloningen fandt sted. Vinen laves af druer fra en 0,2 ha vinmark med 35 årige vinstokke, der er skud fra gamle uklonede Verdejo. Med kun 550 flasker produceret er det en ægte håndlavet proces. Druerne er endda fodtrådte som i gamle dage.

    Du får en mere seriøs udgave af den moderne Verdejo, hvor aromaen styres af fennikel, græs og nuancer af moskus. Ganen er frisk og smagfuld, og balanceres af et års lagring på franske egefade.

    Dette er en hvidvin, som kun kan eksistere, fordi Esteban søger og fremelsker det unikke og skæve. Det er en utrolig god vin samtidig med at være en spændende rejse til Spaniens fortid.



    Txakoli Ametzoi - Primus Ameztoi 2020

    Ameztois mest gastronomiske Txakoli, hvor Hondarrabi Zuri druen får skindkontakt og derefter fermenterer med gærrester under jævnlig bâtonnage. Elegant og cremet i profilen, og en stor fornøjelse at dykke ned i. 

    I glasset fremstår den funklende med gule refleksioner, og efter bare et enkelt slyng i glasset vælter der modne og aromatiske frugtnoter op bakket op af høj syre og salinitet.

    Strukturen er tættere her med en usædvanlig lang og elegant finish af modne ananas og tropiske frugter. En fornøjelse både alene, men også et fremragende match til sushi og fisk.



    Laosa Vinos - Pardo 2019

    Top-Mencia lavet i samarbejde mellem Noelia & selveste Raul Perez, vin-guruen og "Verdens bedste vinmager 2015". Fra Bierzos vilde natur på 80 gamle stokke.

    Du får her mulighed for at opleve Bierzo, når det er bedst! Det er 80 år gamle vinstokke, som her skaber en dyb, kirsebærrød vin med fortryllende aroma af hindbær, timian og grafit. 

    I ganen slår rød frugt klart og fint igennem sammen med svage krydderier fra fadet, der skaber balance i denne silkebløde vin med stor karakter. Tørre og velbalancerede tanniner med et strejf af syre, som vidner om en kvalitetsvin der sagtens kan gemmes i 10-20 år fra nu. Tydeligt Raul Perez aftryk i det pirrende udtryk fra vinen. 



    Libre y Salvaje - Porretón 2019

    Enkeltmarksvin på Garnacha fra 80 år gamle vinstokke. Denne vinmark har en helt særlig jordbund, som giver druerne deres helt egen karakter. En hård og stenet undergrund med højt indhold af kalksten. Vinstokkene giver trods deres alder ikke en fed og voldsom Garnacha, men i stedet en lille, tykskindet drue med god syre, der er koncentreret og præcis i sin intensitet. 

    Det er en dejlig, floral næse. En moden og fyldig vin, som alligevel er balanceret og frisk.  Fine, kalkagtige tanniner, med en lang, tør og ren finish. Topvin fra Garnacha i sin fineste udtryk.

    Scores:Suckling 93 pts., Guia Penin 92 pts.



    L’Enclos de Peralba - VI FI DE MASIA NEGRE 2019

    Masia Blancs Vi Fi Negre 2019 viser, hvad der sker når man blender to komplementære druer; Garnacha og Shiraz. En uhyre velstruktureret og balanceret vin med en intens og koncentreret aroma af røde bær, og samtidig en friskhed, vi sjældent oplever.

    Kompleks vin med mange lag, du virkelig kan gå på opdagelse i. Blød og indbydende.

    Druerne kommer fra to små plots begge +20 år gamle på hhv. 0,3 ha og 1,5ha, der begge 12dyrkes biodynamisk.

    Vinen er spontangæret og lagret i et år i 500 liters fransk eg.