Rioja-kassen - “Det moderne” vs. “Det traditionelle” Rioja
Rioja-kassen - “Det moderne” vs. “Det traditionelle” Rioja

Rioja-kassen - “Det moderne” vs. “Det traditionelle” Rioja

Normalpris 930,00 kr Udsalgspris 799,00 kr
Stykpris  pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

I denne nøje udvalgte smagekasse, har du mulighed for at få en smagsprøve på Riojas nye og gamle stile. Find din Rioja-stil - er du til “den gamle skole” eller de nye anmelderroste tendenser? Eller måske endda et mix?

Du får 3 fremragende traditionelle Rioja-vine med elegance og dybde, samt smagen af mørk moden frugt, vanilje og finesse. Udforsk også 3 moderne Rioja-stile, hvor friskhed og frugt er dominerende og egetræsfadet udeladt. En mundvandsdrivende smagekasse der giver horisont og perspektiv på Riojas mangfoldige vinbønder.

Rioja er det mange forbinder med spansk vin - men nu blæser der også helt nye og rigtigt spændende vin-vinde i området. 

I kassen finder du følgende vine: 

  • Pecina Cosecha 2019 - Señorio de P. Peciña, DOCa Rioja Alta (normalpris v. 1: DKK 99)

    Har du prøvet at drikke en Rioja "joven" (ung vin), som de lokale drikker den på caféer og restautanter i Rioja? De drikker den lige så koldt som en hvidvin, og der er dug på glasset når den skænkes, direkte fra vinkøleskabet. Det er faktisk slet, slet ikke dumt. Elegant på alle måder, let og indbydende med liflig duft af blomster, blommer og brombær. Robert Parker 90 points.

  • Pecina Crianza 2015 - Señorio de P. Peciña, DOCa Rioja Alta (normalpris v. 1: DKK 149)
    Peciña Crianza er en af vores absolut mest populære vine, og det forstår vi godt. Her taler vi om en traditionel Rioja med 7 år på bagen efterhånden. Det er tydeligvis vin af meget høj kvalitet, med alle de traditionelle Rioja dyder, uden at det på nogen måde bliver overgjort.  Robert Parker har jævnligt lagt vejen forbi dette hus og strøet flotte stjerne ud af en grund. Crianzaen er traditonel Rioja på højt niveau til en særdeles fornuftig pris. Blød, dyb og vanilje og brændte noter karakteriserer denne vin.  Robert Parker 92 points.
  • Autor 2017 - Viña Ane Monge Garbati, DOCa Rioja Alta (normalpris v. 1: DKK 149)
    Dyb og lækker Rioja fra Viña Ane. Her får du Viña Ane kvaliteten uden at betale for deres topvine. Frugt og velbalanceret med hint af lakrids. En Rioja med balanceret fad og i en meget begrænset produktion. Autor - eller forfatteren - er for dig, der ønsker at stifte bekendtskab med med dybde og Rioja-krydderier. Etiketten er et portræt af Eduardos far, der arbejdede i de ældgamle vinmarker i San Vincente de la Sonsierra længe før selve vingården blev skabt. Fantastisk flot og fuldendt vin med stor intensitet, der klart slægter både El Laberinto og Seleccion, de to potente topvine fra Vina Ane, på. 
  • Las Salinas Beltza 2018 - Luberri Monje Amestoy, DOCa Rioja Alta (normalpris v. 1: DKK 249)
    Las Salinas Beltza er en helt ny topvin fra Luberri. Las Salinas Beltza er 100 % tempranillo fra den flere hundrede meter skråning ned mod saltsøen bag bjergpasset i det baskiske Rioja Alavesa. Og netop saltsøen med mineraliteten kommer i den grad til udtryk i denne vin. Fantastisk tilføjelse fra Luberri, som vi er meget glade for at have i sortimentet nu. 2018 er første årgang af denne herlige vin. en sødlig og saltagtig smagsfornemmelse.
  • A Veredas Tinto Crianza 2016 - Bodegas Nestares Eguizabal, DOCa Rioja Oriental (normalpris v. 1: DKK 179)
    Bodegas Nestares Eguizabal høster roser fra Decanter, i sin bestræbelse på at skabe vin med elegance og ikke den ellers så velkendte power-vin, mange stadig forbinder med Rioja. En elegant Rioja med en sprød og mineralsk karakter og en skøn smag af mørke røde frugter og krydderier. En imponerende balance og en mellemfyldig krop bærer vinens elegance. Bodegas Nestares Eguizabal har gang i noget stort - og det er vinverdenen nu ved at få øjnene op for. Smag selv. Decanter 90 points.
  • Florus de Luberri 2019 - Luberri Monje Amestoy, DOCa Rioja Alavesa (normalpris v. 1: DKK 189)
    Carlos og Laura har skabt et sandt mesterværk med Florus de Luberri - deres første naturvin. Frisk frugt i både duft og smag fra en eksklusiv produktion, hvor der hverken i marken eller i vingården er tilsat kunstige stoffer. Ren vin høstet efter biodynamiske principper, der efterlader dig med en livlig vinoplevelse, der ellers ikke kendetegner Rioja. Familien Luberri vil med Florus hylde de historiske vine fra Rioja Alavesa fra inden Frankrig ændrede de spanske vintraditioner. Det er let og levende vin, der udtrykker frugt og friskhed i langt højere grad end de tunge og fadprægede vine.