LUBERRI - LAS SALINAS BELTZA 2020

Indrømmet, det er en anderledes Rioja-fornemmelse end du måske har prøvet før. MEN, inden du bliver skræmt væk, så læs lige med. Vinen her er i sin egen kategori - og det er det Florentino, manden bag vinen, kan. Som Las Salinas navnet tydeligt indikerer, så har vi her ingen med en vin at gøre fra kanten af saltlagunen. En klart moderne Rioja, der gør modstand mod de traditionelle dyder. Et nyt Rioja-MESTERVÆRK, der er intens i stilen med brombær, lakrids og toastede noter. Frisk og dyb på en og samme tid og med en tydelig mineralitet, der ligger som en fast ryggrad igennem hele udviklingen..

Vi synes det er spændende, moderne Rioja, som du ikke finder andre steder. Et rigtig godt match til mange af efterårets tungere retter. Vinen er lavet på 100 % tempranillo og først lagret i 12 måneder på franske fade, og dernæst 2 måneder på cementæg. En oplevelse du bør give dig selv, hvis du skal opleve alt det Rioja OGSÅ kan være!

219 kr. v. 6 flasker
249 kr. v. 1 flaske

5 stk. tilbage

Læs mere om vinen

LINKET MELLEM MENNESKET OG LANDET
Rioja Alavesa og særligt Luberris marker er idelle til vindyrkning. Jorden er fattig og mager, præget af både ler og kalksten, og mange af markerne skråner ned mod saltsøen op mod bjergene, der giver Luberris vine en helt særlig mineralsk undertone, der løfter vinene fra hvad der til tider kan være ordinær Rioja til absolut interessante bekendtskaber. Florentino udtaler selv om deres rolle i forhold til vindyrkning om området:

“I have the commitment of linking the vineyard, the viticulture, the cellar and an idea of wine that is traditional and modern at once. How can I achieve this? Well, let's say I have my feet firmly on the ground and my head up in the sky, watching the stars. While dreaming I’m also trying to anticipate what the weather will be tomorrow.”

VINGÅRDEN OG DET ALTOMFATTENDE BASKERLANDET
Bodegas Luberri ligger i det vilde og selvstændighedshungrende Baskerlandet - midt i Rioja Alavesa, der altid har gået lidt sine egne veje. Baskerne er et stolt folk med eget sprog, eget flag Ikurriña (hvem har ikke set de rød-hvid-grønne flag, der nærmest ligner Dannebrog i Tour de France?) og en stor trang til selvstændighed.

Her går de deres egen veje, og det fornemmer man også i deres vine. De er tæt knyttet til jorden, til historien og til trangen til at gå egne veje. Hos Luberri producerer de både vin på leramphora som i oldtiden, de producerer naturvin uden sulfitter, og de producerer drønklassisk tempranillo med fad, dybde og blødhed som få.

FAMILIEN LUBERRI
Luberri ejes af Florentino, familiens overhoved. Han etablerede vingården i 1991 med idéen om at producere høj kvalitets moderne Rioja. I dag styrer Florentinos datter, Laura, og Lauras mand, Carlos, den daglige gang i vinmarkerne og i bodegaen. De beskriver selv deres filosofi således: “Luberri wines are land, climate, work, tradition and present: they are honest”. De afspejler i høj grad området og vi er fans. Absolut. Hele familien Luberri er En fantastisk imødekommende, interessante og dygtige, og vi i JAMAS Wine var så heldige at tilbringe hele ni herlige timer sammen med dem på Luberris vingård i 2019.

VINGÅRD: LUBERRI Familia Monje Amestoy
DRUER: 100% Tempranillo
OMRÅDE: Rioja Alavesa
STIL: Rødvin
ALKOHOLPROCENT: 14%
ALLERGENER: Indeholder sulfitter
LUKNING: Korkprop