Udsolgt

LIBRE Y SALVAJE - GARNACHA BLANCA 2019

Dejlig let gylden hvidvin fra området ‘El plano alto’ i Cariñena i med naturvinsudtryk. Næsen er distinkt Garnacha Blanca med æble, urter og pollen. Paletten er rund, kraftig og udtryksfuld med moderat syre.

Vinen bliver udsat for ilt under lagringen i leramforaer, og bliver jævnligt omrørt. Dette giver vinen stor personlighed, som vi er helt vilde med. Vi er sikre på, at I også vil være det!

Scores: 4,1 Vivino, Guia Penin 91 pts., Parker 91 pts., Suckling 91 pts.

209 kr. v. 6 flasker
209 kr. v. 1 flaske

Send mig en mail når produktet er tilgængeligt igen

Kun 0 flasker tilbage


Læs mere om vinen

Garnacha Blanca

HISTORISK VIN
Frit og vildt! Libre y Salvajes navn opsummerer fuldkommen deres mission.

I den lille, historiske by, Almonacid de la Sierras, som ligger i DOQ’en Cariñena, vil Libre y Salvaje genopdage og genetablere gamle vinmarker med umådeligt potentiale. Det handler om at sætte potentialet fri, og det gør man bedst ved at lade det være så vildt som muligt.

Libre y Salvaje producerer økologisk vin med så lidt menneskelig indblanding som muligt. Deres vin bliver dyrket ‘tørt’ hvilket vil sige, at vinen kun får vand gennem regn, og de høstes manuelt. Fermenteringen overlades også til hvad end der naturligt befinder sig på druerne (spontan fermentering), og vinen opbevares i en århundrede gammel vingård i Almonacid de la Sierras. Alt sammen er for at skabe den bedste vin på naturens præmisser.

Libre y Salvaje producerer autentiske og smukke vine som bestemt er værd at smage!

CARIÑENA - PÅ VEJ MOD NYE VINE
Cariñena er et af de ældste beskyttede vinområder i Europa. Og er det bedst kendte fra det gamle kongerige Aragon. Traditionelt er det tunge, alkoholrige vine som bliver produceret, men, som i resten af Spanien, har forandringes vinde blæst, og der bliver nu også produceret lette og velbalancerede vine. En tro på de små vingårde og en skaberlyst er blevet vakt til live, og derfor er Cariñena et voldsomt spændende område som har meget at byde på.

Klimaet er varmt med store temperaturudsving mellem dag og nat, som giver vinene deres karakteristiske intensitet. Undergrunden er hovedsageligt kalksten, med grus fra de iberiske bjerg eller aflejringer af jord.

VINGÅRD: Camino Del Bosque - Libre Y Salvaje
DRUER: Garnacha Blanca
OMRÅDE: DOQ Cariñena
STIL: Hvidvin
ALKOHOLPROCENT: 13%
ALLERGENER: Indeholder sulfitter
LUKNING: Korkprop