Peto de Animas 2020 er en kompleks Mencia (i Carracedo-stilen for kendere), der ligger sig i den kraftfulde ende af Mencia-druens spektrum. En vin der fylder både næse og mund med frugt kombineret med sprudlende, frisk syre.
Vinen fremstår med smukke og lyse toner og en let lillatoning i kanten. Op af glasset strømmer dybe og intense noter af frugt, lakrids, samt jordede og florale strejf. Og vigtigst af alt, en flot og vedholdende balsamisk tone af brombær, mynte og blåbær.
Smuk vin med stor elegance med stor mineralitet som bagtæppe - klassisk for regionen..