Den mineralske og salte smagekasse
Den mineralske og salte smagekasse
Den mineralske og salte smagekasse
Den mineralske og salte smagekasse

Den mineralske og salte smagekasse

Normalpris 1.074,00 kr Udsalgspris 889,00 kr
Stykpris  pr. 
Inklusive moms. Levering beregnes ved betaling.

Mineralitet og salinitet

Mineralitet og salinitet, eller saltholdighed, er blevet buzz-words på vinscenen. Og det på trods af, at der er stor uenighed om, hvordan det defineres eller opleves.

"Hvordan smager mineralitet?", bliver vi tit spurgt, når vi holder smagninger. Men hvordan forklarer du nogen, at mineralitet er til stede? "Jamen forestil dig fornemmelsen af vådt grus, eller skifersten", prøver vi. Eller "Forestil dig den salte påvirkning fra Atlanterhavet, der ruller ind over markerne her. Kan du fornemme den salte undertone i vinen her?".

For de fleste er det en fed opdagelse. Særligt når de opdager, hvordan netop vine med de karakteristika, som også oftest indeholder en god syre, kan spille uendeligt godt op imod fx skaldyr, fisk og krydret mad.  

I "Det nye Spanien" findes der helt fantastiske mineraliske og salte vine, og vi har to stærke eksemplar samlet i smagekassen her. 

Baixa Sirena Albarino 2020 - Havfruen

Har du prøvet Albariño med havets friskhed og rig på moden frugt?

Så mød “Havfruen fra Baixa", som navnet direkte oversat betyder. Baixa Sirena er et vidunderligt eksempel på hvad Albariño druen er og kan - og så til en yderst venlig pris! 

Vinen er moden tropisk frugt kombineret med en smule citrus. Friskheden har den fra klimaet ved havet i det nordvestlige Spanien, som giver den en balanceret og elegant syre. Man kan næsten fornemme et strejf af havet i næsen, samt en urteagtig duft. Herefter overtager de modne frugter i smagen, dog hele vejen balanceret elegant med den kendetegnende syre i Albariño druen.

Friskhed, balanceret syre og samtidig rig på frugt i en vedvarende eftersmag.

Hvorfor Baixa Sirena? 

"Jeg anbefaler Baixa Sirena til dig, der er vild med kombinationen af en frisk syre og samtidig holder af relativt frugtrige vine. Friskheden er betagende og et kendetegn ved Albariño druen, men det spændende her er, at den modne tropiske frugt giver vinen en særlig karakter. "Havfruen fra Baixa" er eminent uden mad på en varm dag, hvor ganen skal læskes. Og med vin så tæt på havet, vil den også udmærke sig til østers, muslinger og hvid fisk. Til dig der er nysgerrig på frisk Albariño og moden frugt" Jacob, Medejer, JAMAS Wine

 

Las Salinas Beltza 2018

Las Salinas Beltza - en stor Rioja med en unik mineralsk og saltet smagsfornemmelse!

Las Salinas Beltza er Luberris nye topvin på 100% tempranillo fra den flere hundrede meter lange skråning ned mod saltsøen, bag bjergpasset i det baskiske Rioja Alavesa. 

En stor Rioja med god krop, styrke og varm frugt, men også med en drivende mineralitet, sødlig og saltagtig smagsfornemmelse.

VLas Salinas Beltza er en helt ny topvin fra Luberri. Las Salinas Beltza er 100 % tempranillo fra den flere hundrede meter skråning ned mod saltsøen bag bjergpasset i det baskiske Rioja Alavesa. Og netop saltsøen med mineraliteten kommer i den grad til udtryk i denne vin. Fantastisk tilføjelse fra Luberri, som vi er meget glade for at have i sortimentet nu. 2018 er første årgang af denne herlige vin.

Hvorfor Las Salinas Beltza 2018? 

"Indrømmet, det er en anderledes Rioja fornemmelse end du måske har prøvet før. Vinen er lidt i sin egen kategori - og det er det Florentino, manden bag vinen kan. Det at vinmarken skråner meget stejlt ned til en saltvandslagune gør, at vinen har et særligt præg af mineralitet, varm frugt og en sødlig smag. Vi synes det er ret så spændende." Jacob, Ejer, JAMAS Wine