Viña Ane - Autor 2017

Forfatteren - Intens og dyb moderne rioja, der på ganen eksploderer med krydderier og chokolade.

Autor - eller forfatteren - er for dig, der ønsker at stifte bekendtskab med moderne rioja med en masse dybde og krydderi. Etiketten er et portræt af Eduardos far, der arbejdede i de ældgamle vinmarker i San Vincente de la Sonsierra længe før selve vingården blev skabt. Fantastisk flot og fuldendt vin med stor intensitet, der klart slægter både El Laberinto og Seleccion, de to potente topvine fra Vina Ane, på. 

129 kr. v. kasse á 6 flasker
149 kr. v. 1 flaske

1 stk. tilbage

Læs mere om vinen

Autor er en moderne Rioja - frugtig og velbalanceret med hint af især lakrids i smagen.

Du vil også finde mynte, afstemt mineralitet og antydning af støvet jord, som er så typisk fra de federe vine i området.

Eftersmagen er intens, hvor du bliver taget igennem både rød frugt, ribs og moden og saltet ost. Specielt, men fantastisk lækkert. Helt oplevelsen er pakket ind i afdæmpet fad og en olieret tekstur.

En god vin med masser af fremtid og potentiale.

Vi fandt vinen i sommeren 2019 i kældrene på en lille vingård udenfor byen San Vicente de la Sonsierra i Rioja Alta. Et af de steder i hele Rioja med de absolut bedste betingelser for vin af høj klasse finder du tempranillo-druen på de kun 4,5 hektar vinmarker, Vina Ane besidder. Her er det kvalitet fremfor kvantitet.

"Autor skal du helt klart overveje, hvis du skal prøve moderne Rioja med fylde og lakridsnoter, som samtidig er til at betale. Med Autor får du virkelig kvalitet for pengene fra et meget lille og eksklusivt Rioja-hus, der producerer topklasse vine, som ellers er langt, langt dyrere." Jacob, Medejer, JAMAS Wine

FARVE: Mørkelilla med røde nuancer mod kanten. Intens og tæt i glasset.

DUFT: Lakrids med rød frugt, antydninger af mejeriprodukter og mineralitet. En smule viol. Når den åbner sig op vil du finde moden frugt og ristede noter, krydderier og chokolade. Stor intensitet i næsen.

SMAG: Fantastisk mundfylde. Fremtrædende mineralitet. Flot tanninstruktur, ikke grovkornet på nogen måde. Syren balancer emminent den lange eftersmag. Silkeblød.

DRUER: 100 % Tempranillo. Fadlagring på neutrale fade.

100 % Tempranillo. Fadlagring på neutrale fade.

Autor er for dig hvis du:

Skal prøve moderne Rioja, hvor du får virkelig meget kvalitet for pengene
Er vild med intens og dyb vin, der bliver ved at med udvikle sig
Er nysgerrig på virkelig at gå på opdagelse og undersøge vin
Bare godt kan lide kvalitet...
Hvis du udelukkende kan lide let og finurlig Beaujolais, er Autor ikke for dig :)

Viña Ane er en familievingård etableret i 2004, men vingårdens ældste vinstokke er mere end 120 år gamle. Ejerne, Eduardo Monge og Lorena Garbati, indsamlede deres forfædres know-how og den århundredgamle tradition, altid med fokus på vinstokken, druen og vinen i sit rene udtryk.

Vingården ligger nord for San Vicente de la Sonsierra, en lille by, der er beskyttet af bjerget Toloño i Sierra de Cantabria. De kolde nordlige vinde i Sierra og den varme sol i området skaber et unikt mikroklima til dyrkning af den enestående kvalitet, der kommer ud af Viña Ane..

VINGÅRD: Bodega Monge Garbati Vina Ane
DRUER: Tempranillo
OMRÅDE: DOCa Rioja Alta
STIL: Moderne Rioja rødvin
ALKOHOLPROCENT: 14,5 %
ALLERGENER: Indeholder sulfitter
LUKNING: Korkprop