Udsolgt

Gran Leirina Albarino

Høj-kvalitets Albariño fra det fremadstormende område Rias Baixas.

Her har du muligheden for at prøve den sprøde Albariño-drue i høj kvalitet, som forståeligt vinder meget frem hos high-end restauratørerne i øjeblikket. Karakteristisk for Albariño druen giver den sprøde og friske vine, som nydes bedst helt kolde.

125 kr. v. kasse á 6 flasker
145 kr. v. 1 flaske

Send mig en mail, når produktet er på lager:

Læs mere om vinen

Albariño-vinen Gran Leiriña er fremragende eksempel på en højkvalitets-vin fra det kølige og fremadstormende Rias Baixas. Albariño er blandt restauranternes favoritter, fordi den høje syre kombineret med mineralitet og stringente stil understøtter mange moderne serveringer helt fantastisk. Den kommer fra det nordvestligste hjørne af Spanien, og har efterhånden vundet sit indtog udenfor hjemlandet. Hos os i JAMAS Wine anbefaler vi den til grillet fisk, skaldyr, og i den grad også uden mad.

Fun fact: I Portugal bliver druen brugt som fast bestandel i Vinho Verde.

Server ved ca. 8 grader.

"Jeg anbefaler Gran Leiriña til dig, der i forvejen er vild med de friske riesling- og viognier vine. Det er en aromatisk vin, der er rig på syre, som giver en udpræget friskhed når den drikkes helt kold. Det er en vin med et rent udtryk og Gran Leiriña excellerer særligt til fisk, skaldyr, risotto og som aperitif". Simon, Medejer, JAMAS Wine

FARVE: Fascinerende citrongul farve med grønlige refleksioner. Rent udtryk.

DUFT: Medium-høj intensitet. Meget frugtagtig og blomsteragtig, der fremhæver de modne citrus-aromaer af mandarin og kalk og de forførende nuancer af jasmin og orange blomster.

SMAG: Lang mellemgane og afbalanceret i smag. Perfekt syreindhold. Behagelig og fuld af frisk kompleksitet.

100% Albariño

Gran Leiriña er for alle hvidvinsdrikkere, der:

Er til frisk og sprød hvidvin, som eksempelvis Riesling
Er til smagen af mandarin, citrus, blomster samt duft at fersken og abrikos
Ikke har smagt noget hvidvin baseret på Albariño druen endnu
Vil prøve kræfter med en høj-kvalitetsvin på Albariño druen
Ikke er på udkig efter sødmefuld og cremet hvidvinsoplevelse

Familiefirmaet Bodegas O'Ventosela dateres til 1980, da Juan Miguez Montero besluttede at begynde at fremstille sin egen vin. Vingården og markerne er et harmonisk ægteskab af kvalitet, særpræget lokal karakter og ubestridelig værdi - O’Ventosela er en overbevisende tilføjelse til vores blomstrende galiciske portefølje.

Området omkring Gran Leiriña-markerne er præget af granit i undergrunden med klippefremspring. Den lagdeling af jorden med sprækker, granit og klippefremspring er helt central i Rias Baixas, hvor mængden af årlig nedbør får ellers våde Danmark til at ligne et tørt paradis. Uden denne utrolige evne til at dræne jorden, ville produktionen af denne vin ikke være mulig. I Rias Baixas kæmper man helt generelt så meget med fugten, at alle vinranker er bundet op i næsten to meters højde, så man kan bruge vinden fra Atlanterhavet til at fjerne fugten under stokkende løbende.

VINGÅRD: Bodegas O'ventosela
DRUER: Albariño
OMRÅDE: DO Rias Baixas
STIL: Sprød, frisk, citrus, mandarin, floralsk, syredrevet hvidvin
ALKOHOLPROCENT: 12%
ALLERGENER: Indeholder sulfitter
LUKNING: Korkprop