Alta Pavina - Pavina Verdejo 2020

En Verdejo-perle fra de "frække drenge i klassen" på den spanske vinscene - Alta Pavina.

Det er ingen hemmelighed, at vi er glade og stolte over at have Alta Pavina brødrene ombord i JAMAS Wine porteføljen. Hvorfor? Fordi de står for noget af det vi elsker ved "Det nye Spanien": De eksperimenterer, de skaber overraskelser i glasset og så har hele deres serie af vine tårnhøj kvalitet. Prøv eksempelvis selv deres hvide Verdejo vin - Alta Pavina Verdejo.

 

109 kr. v. kasse á 6 flasker
139 kr. v. 1 flaske

Læs mere om vinen

Denne hvidvin fra Alta Pavina på verdejo-druen er et glimrende eksempel på, hvor spændende og lækker verdejo-druen i sin naturlige form kan være. Selvom vinen er ligefrem og meget ukompliceret, har den en stor smag af citrus og tropiske frugter.

Vi anbefaler at servere den ved 10-11 grader. En særdeles behagelig Verdejo hvidvin.

Prøv verdejo fra altid interessante Alta Pavina.

"Jeg anbefaler Alta Pavina Verdejo til dig der er til vin med stor frugtfylde og smagen af tropiske frugter. En ukompliceret hvidvin, der behager de fleste. En flot balanceret syre får frugten til at fremstå frisk og saftig." Jacob, Ejer, JAMAS Wine

FARVE: Svagt gul/grønlig farve. Ren og klar med et lyst skær.

DUFT: Kraftfuld og frugtig med mineralske noter.

SMAG: Frisk i smagen med en tydelig og flot balanceret syre.

100% Verdejo

Alta Pavina Verdejo er for dig hvis du:

Er til verdejo-druen og godt kan lide smagen af tropisk frugt
Nyder hvidvin der ikke er for kompliceret, men taler gennem sin store frugtfylde
Er nysgerrig på den skønne spanske Verdejo-drue
Har lyst til at stifte bekendtskab med et hus, der formår at skabe anderledes og overraskende vin

Alta Pavina er ejet og drevet af vidunderbrødrene, Hugo og Diego Ortega. Et par særdeles rare og flinke mennesker, der ved hvad de vil her i verden. De vil producere modig, spændende og unik vin - og det er netop hvad de gør.

Projektet har bestået siden 1985, hvor brødrene Ortega fik den umiddelbart ambitiøse, ja nogle ville sige vanvittige tanke, at producere Pinot Noir vin blot 2 km fra Duero floden tæt ved Valladolid. Her startede de med at beplante en mark, der plejede at værte kvæg. Og det gik egentlig meget godt!

Alta Pavina er både den første - og største - Pinot Noir producent i Spanien, hvor de manifesterer en unik og personlig stil i vinen. Markerne ligger ved byen La Parrilla (Valladolid). Her råder de over 35 hektar jord. De jonglerer med druerne Pinot Noir, Tempranillo, Cabernet Sauvignon og Verdejo i deres vine, både i individuel form og i blends. Gennemgående er dog, at det er yderst spændende og smagfulde vine de formår at bringe på markedet. Ortega brødrenes vine er et resultat af kombinationen af solidt håndværk og moderne vinificeringsteknikker.

Desuden har man Claude Bourgignon involveret - anerkendt for sit mangeårige arbejde for selveste Romanée-Conti i Bourgogne. Han ved en ting eller to omkring, hvordan man laver stor Pinot Noir vin. Smag selv.

Alta Pavina er modige i deres tilgang til vin, de tør gøre noget anderledes og i vores optik lykkes de fremragende. Derfor, velkommen til Alta Pavina serien!

Landskabet omkring Alta Pavinas vinmarker ved La Parilla, Valladolid, er karakteriseret ved den ekstreme kontrast i vejrforholdene der er dag og nat, vinter og sommer. Og selvom Ribera del Duero primært er kendetegnet ved høj varme, ligger Alta Pavinas marker i 915 meters højde, hvor det kan blive ganske koldt. Det placering, kombineret med en kalkstensholdig jord, skaber ideelle forudsætninger for Pinot Noir druen.

VINGÅRD: Alta Pavina
DRUER: 100% Verdejo
OMRÅDE: DO Rueda
STIL: Verdejo
ALKOHOLPROCENT:
ALLERGENER: Indeholder sulfitter
LUKNING: Korkprop